Beskrivelse
75 m² gennemrenoveret lejlighed
75 m² gennemrenoveret lejlighedLys, solrig og smukt gennemrenoveret lejlighed på 60 m² i stueplan og med brugsret til hele 15 m² kælder.Lejligheden: Gennemrenoveret luksuslejlighed, hvor der ikke er sparet på materialerne. Stort, lækkert køkkenalrum i højglans køkkenelementer fra Svane og med gode hårde hvidevarer. En suite til køkkenalrummet kommer man til den store hjørnestue, som har et godt lysindfald, særligt om eftermiddagen, da lejligheden ligger ud til åbent område med smukke træer og flot udsigt over kvarteret. Herudover forefindes et lækkert og funktionelt badeværelse med italienske fliser, separat brus, væghængt toilet og Vola armaturer. I entreen har man indbygget skabsvæg og nedgang til den flot indrettede kælder, som bruges som soveværelse, dog er arealet ikke godkendt til beboelse og der er alene tale om en brugsret dertil. Kælderen er renoveret efter alle kunstens regler, så sælger har aldrig oplevet problemer med vand. Stort medfølgende skydedørsgarderobe fuldender det hele. Brugsret til yderligere 2 kælderrum.Lejligheden er særdeles højt beliggende og man fornemmer hverken fodgængere eller trafik i særlig høj grad. Det er ligeledes værd at bemærke, at Københavns Kommune er ved at by-udvikle Strandboulevarden, hvilket kan være med til at nedbringe trafik og medføre nye kreative tiltag og grønne områder.Veldrevet ejerforening fra 1931 med et flot, renoveret indgangsparti. Her er også dørtelefon, lækre 3-lags termovinduer, tørrerum i kælderen, cykelkælder samt en super god gård med masser af borde og bænke, som kan danne de perfekte rammer om en hyggelig sommeraften med grillmad og godt selskab. Ligeledes en fælles terrasse. Ejendommen er beliggende attraktivt på indre Østerbro ved Willemoeskvarteret, nær institutioner samt handels- og cafélivet på Østerbrogade og Ndr. Frihavnsgade. I gåafstand finder man Søerne, Fælledparken, Kastellet og Langelinie samt Classens Have. S-tog finder du ved Nordhavn- og Østerport Station, hvor det også er muligt at hoppe på Metroen. På cykel tager det under 10 min. til Kongens Nytorv og en kort gåtur bringer dig til Nordhavns havnebassiner, hvor en svømmetur venter dig. Velkommen til.


