Strandbyvej 11, 8240 Risskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

SMUK VILLA I RISSKOV

Glæd jer til tilværelsen i denne indbydende ejendom, som ligger skønt på en rolig villavej i Risskov. Masser af lys, lækre materialevalg og veldisponerede kvadratmeter kendetegner den arkitekttegnede villa, der er i ét plan og i 2017-2018 blev grundigt renoveret. Store glaspartier løfter sløret for den frodige have, hvor I kan færdes fuldkommen ugeneret, og hertil hører en fantastisk atriumgård i midten af huset. Endelig vil I sætte pris på beliggenheden, der imødekommer børnefamilier med alskens fornødenheder. I kan se frem til at bo i fredelige omgivelser i Risskov, hvor naturen og byen er forenet. Udover at I kan gå til Strandskolen på et øjeblik, og at nærmiljøet stiller et rigt udvalg af fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder til rådighed, når I også hurtigt vandet og stranden til fods. I kan med fordel pakke madkurv, tæpper og badetøj og begive jer til Bellevue Strand på en varm sommerdag, ligesom Egå Marina er et oplagt udflugtsmål. Nær matriklen er der ligeledes gode busforbindelser til Aarhus midtby.Ejendommen er placeret på en ugeneret og veletableret grund, hvor flere hyggelige kroge indbyder til afslappende stunder blandt det grønne planteliv. Særligt den aflukkede atriumgård, der er et særkende for villaen, bliver et yndet opholdssted.En tilsvarende pragtfuld atmosfære fornemmer I inde i huset. Lysindfaldet fra de mange vinduespartier i kombination med det stilrene interiør og varme naturmaterialer bidrager hertil, og dernæst er planløsningen velovervejet. Et stort køkken-alrum danner ramme om samværet på tværs af madlavning og andre aktiviteter, og især den markante køkkenø vidner om dette. I forbindelse hermed er der en pejsestue, og fra begge opholdsrum får I adgang til de stemningsfulde udemiljøer.Ydermere rummer boligen fire værelser, to badeværelser og et bryggers. Samtlige værelser er lyse og indretningsvenlige, og det ene fungerer som gennemgangsrum med glasskydedør til gårdhaven. Badeværelserne er udstyret med henholdsvis bruseniche og kar. Bemærk endvidere de massive plankegulve af douglasfyr, som er gennemgående i boligen, såvel som de sublime opbevaringsløsninger i gangarealet og entréen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandbyvej 11 , 8240 Risskov9.995.000 kr.46.273 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.681 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 212 ㎡Grund: 818 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1935Sidste tilstandrapport er fra: 2024-07-22 check den her