Beskrivelse
Kompromisløs, moderne og elegant villa møder fjord, skov og strand
Det mærkes og ses tydeligt, at der har været en klar plan om at skabe den røde tråd gennem denne villa. Sildebensgulve og store polerede klinker går igennem hele villaen. Farvenuancer er valgt for at skabe et perfekt sammenspil med naturen omkring villaen, og det håndlavede Sterr Furniture inventar i køkken, bryggers og på badeværelser binder det hele sammen på elegant vis. På trods af en kompromisløs elegant og moderne stil, så er der prioriteret slidstærke og holdbare materialer, der kan tåle hverdagens brug.Over 300 kvadratmeter gennemrenoveret herlighed venter jer her på Stranden 56. I stueplan møder i hall, multirum, tre værelser samt bryggers med indbyggede skabe, og smukt håndlavet multifunktionelt inventar. Det første af i alt tre badeværelse, er også at finde i stueplan. Enhver vinelskers store drøm – et vinrum med vinkøleskabe og vinreoler med plads til flasker fra gulv til loft. Der er udgang til de skønne udeomgivelser fra bryggers, alle værelser i huset samt fra badeværelse i stueetage. Så snart I betræder de sidste trin på trappen op til 1. sal, kan I ikke undgå at blive betaget af den ekstraordinære udsigt. Det store køkken-alrum sætter en eksklusiv og hyggelig ramme om både den intime middag, og den store familiesammenkomst. Akustikpaneler, dæmp-bare spots og dobbeltsidet gaspejs giver en behagelig atmosfære. På første sal er der udover køkken-alrum også kontor og gæstebadeværelse, stue med udgang til hyggelig terrasse, master bed-room med moderne walk-in og eget badeværelse med dobbelt håndvask og dobbelt bruseniche med udsigt til fjord og skov. Fra master-bedroom er der udgang til stor loungeområde direkte mod fjorden. Til ejendommen får I privat indkørsel med tilhørende dobbelt carport. Haven er velholdt med terrassemiljøer og med eksklusive flisebelagte snoede stier. På vest siden af huset, fører en trappe jer op til tagterrassen, der med en overdådig udsigt over Kolding Fjord, skoven, stranden og Strandhuse på modsatte siden af fjorden, giver en udsigt, der skal opleves! Beliggenheden i Rebæk er synonym med storslået natur. Fordi huset har en hel unik beliggenhed, så er der kun få meter til 2 badebroer og til Koldings bedste strandområde. Kystskoven strækker sig langs fjorden som er en vild-med-vilje skov, hvor snoede skovstier løber igennem hele skoven og hvor I på nærmest hold kan følge med i naturens gang. Boligbutikkerne Vejle & Jelling kan hjælpe dig med finansieringen af din nye bolig. Kontakt os, og lad os guide dig igennem hele processen….