Beskrivelse
Fantastisk lejlighed på en herlig beliggenhed lige ved vandet!
På Krøyers Plads, der har en suveræn placering på Christianshavn nær Indre By, finder du netop nu denne pragtfulde ejerlejlighed, der med sine lyse rum danner den perfekte ramme til et godt hjem!
Boligen befinder sig i det svanemærkede og prisbelønnede byggeri på Krøyers Plads fra 2015, som fremtræder med fabelagtig arkitektur. Allerede når du træder ind til opgangsdøren og opgangens hall, fornemmer du den særegne atmosfære, der hviler i denne bebyggelse. Det markante spejl slår tonen an, mens monokrome farvevalg understreger stemningen. Fra opgangens hall fører elevatoren ned til en pæn parkeringskælder der både rummer cykler og kælderrum. Endvidere kan du glæde dig over at gå fra elevatoren og direkte ind hjemmet, som er komfortabelt placeret på 1. sal. Gå ind gennem entréen, hvorfra kvadratmeterne på herligste vis udfolder sig. Det rummelige badeværelse er opført i lækre fliser i brusenichen, som også giver en flot kontrast til det hvide interiør. I badeværelset er der både indgang fra entreen, men også til det rummelige soveværelse med tilhørende Walk-in og en dejlig fransk altan.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, og æstetikken er tidløs med hvide elementer, en bred kogezone og en ovn i praktisk arbejdshøjde. Sluttelig brillerer stuen med den fantastiske loftshøjde, et dejlig lys fra sydvest såvel som de smukke Dinesen-planker, der pryder gulvet.
Med nøglerne i hånden til denne bolig er du tæt på kanalen, metroen og Christianshavns hyggelige butikker og caféliv. På samme tid er du nær Indre By, som byder sig til med Magasin, Nyhavn og Det Kongelige Teater.
Velkommen til!…