Beskrivelse
Et hyggeligt hus beliggende i gåafstand fra Limfjorden og strand.
Her er muligheden for at bo billigt og det kan både være helårsbolig eller som fritidshus, da dette hyggelige hus må benyttes til begge formål. Huset er beliggende i Alsted, hvor der er ca. 1,5 km. til fjord og badestrand. Derudover er den nordlige del af øen kendt for en skøn og varieret natur og i cykelafstand fra huset ligger både: Ejerslev Havn, Salgjerhøj og Hanklit. Nærområdet er en blanding af helårs- og fritidshuse. Husets boligareal er på 87 m2 + 45 m2 udhus + 32 m2 carport og 1.605 m2 grund, der er beliggende imellem Feggesundvej og Strandgaden. Huset trænger til delvis renovering udefra og har en hyggelig og god bolig. Indretningen er som følgende: fin entre fra gaden og herfra er der indgang til en større stue i vinkel med åben adgang til et lyst og pænt køkken med plads til spisebord. Fra køkkenet er boligens soveværelse med videre gang til et dejligt badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Fra badeværelset er der også adgang til spisestue, som bestemt også kan bruges som endnu et stort værelse. Fra spisestue er der dobbelt dør til stuen. Fra køkkenet er der adgang til udhus bestående af: bryggers / fyrrum med oliefyr, bord / vask og plads til vaskemaskine. Herfra er der udgang til havesiden og også med dør til resterende udhus, som består af flere disp. rum. Hvis der er et ønske om 3 gode værelser, så kan nuværende vinkelstue deles i 2 og spisestue kan være stue, da det så giver alle værelser adgang til badeværelset. Grunden er anlagt med indkørsel til carport, gårdsplads og resten af grunden er anlagt med hyggelig have mest bestående af græsplæne, få bede og træer i skel ud til Feggesundvej.Foto er taget før fraflytning og huset står tomt og kan derfor overtages efter ønske. Et dejligt område med ca. 10 min. kørsel til Nykøbing og i gåafstand til fjord / strand, så en oplagt mulighed for at få en bolig eller fritidsbolig til en lille økonomi….