Strandgården 72, 2680 Solrød Strand

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

MODERNE, STILRENT OG VELPLACERET ENDERÆKKEHUS PÅ STRANDGÅRDENS STØRSTE GRUND

MODERNE, STILRENT OG VELPLACERET ENDERÆKKEHUS PÅ STRANDGÅRDENS STØRSTE GRUND Lad os præsentere jer for Strandgården 72 – et veldisponeret, stilrent og flot moderniseret rækkehus på 116 kvadratmeter. Der er faktisk tale om et af de eftertragtede enderækkehuse, som tilmed ligger på Strandgårdens største grund, hvorfra der er udsigt over grønne træer fremfor skyggende genboer. Rækkehusbebyggelsen er fra 1982, og den står med et klassisk arkitektonisk udtryk; denne bolig ligger, som tidligere nævnt, på den største matrikel, som tæller 374 overskuelige kvadratmeter med hegn og hæk hele vejen rundt. Den byder på forhave med skur samt en sydvendt baghave, hvor der er plads til både afslapning og aktiviteter i form af fx fodbold og badminton, ligesom der er plads til en trampolin på siden af huset. Dejlig sydvestvendt terrassemiljø, der er indrammet af pileflet fra 2021. Boligen er velegnet for børnefamilier såvel som enlige og pensionister, og hjemmet fremtræder pænt og velholdt. Der er eksempelvis trægulve i det meste af huset, nyt Nettoline-køkken fra 2022, renoveret badeværelse med gulvvarme og Dansani badmiljø fra 2020 og nye, hvide døre på førstesalen fra 2021. Samtidig står huset med Velux vinduer og 3-lags super lav energi termoruder fra 2018 på førstesalen og nye døre med glas i stuen fra 2021. I stueetagen er der endda mulighed for at omdanne bryggerset til et gæstetoilet, hvis I ønsker toiletfaciliteter på begge etager. Hoveddøren åbner til boligens entré, og herfra træder I ind i den hyggelige, lysfyldte og indretningsvenlige stue med plads til både sofa- og spisearrangement samt direkte udgang til terrassen og baghaven. Fra stuen er der nem adgang til det strømlinede og funktionelle køkken, der står med alt i integrerede hårde hvidevarer, og resten af etagen byder på bryggerset og et disponibelt rum. Boligen afrundes med førstesalen, som er belagt med slidstærkt Sisal-tæppe i gangen og på trappenog fordeler sig over tre værelser og det flotte, stilrene badeværelse. Med nøglerne til denne ejendom, bliver I en del af en velfungerende ejerforening med lavt kontingent og mulighed for Nabohjælp-ordning samt med en dejlig legeplads og boldbaner tæt på. Der er hjertestarter i Strandgården, og der er tilmed mulighed for at leje fælleslokaler til sociale arrangementer. Derudover kan I glæde jer over en attraktiv adresse med masser af grønne arealer i området – der er lukkede stisystemer og grønne arealer med stor biodiversitet. Familien kan glæde sig over at være tæt på skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, og samtidig er der kun ti minutters gang til supermarked, kiosk og Jersie Station, hvorfra toget kører til Københavns Hovedbanegård på kun 30 minutter. De nye, lyntog-forbindelser ved Køge Nord er også tæt på, og til slut er der også kun 15 minutters gang til Jersie Strandpark.Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandgården 72 , 2680 Solrød Strand2.995.000 kr.26.729 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.850 kr/mdrRækkehusEnergimærke: BStørrelse: 116 ㎡Grund: 374 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1982