Beskrivelse
Luksusvilla i Strandgårdsparken med andel i strandparcel
Arkitektonisk spændende villa med et skønt uderum i populært område i Faaborg.
Søger I en særlig bolig med sjæl og charme, og en bolig, der skiller sig ud, så lad os vise jer denne arkitektonisk spændende villa, der ligger i den populære Strandgårdsparken i Faaborg.
Dette område er et fantastisk område, der ligger godt placeret på et af de mest attraktive steder i byen. Her medfølger nemlig adgang til et fællesareal ved vandet, som det kun er grundejerforeningens medlemmer, der har adgang til. Ydermere er der gode stisystemer, der fører rundt i området, hvor det er trygt at færdes som både børn og voksne, ligesom der er let adgang ned til vandet, til skoven og til byens centrum.
Vi skal se en flot og velholdt villa, der er opført i 1979 med et imponerende etageareal på 252 kvm, hvortil kommer en garage med indbygget redskabsrum, alt sammen beliggende på en grund, der udgør 1.401 kvm.
Den spændende planløsning og den smukke trappe, der fører til de forskellige plan giver en let og luftig rumfornemmelse, ligesom det gode dagslys strømmer ind af de mange i vinduer. Her er sket istandsættelse og renoveringer i gode kvalitetsmaterialer og derfor fremstår villaen i en flot stand.
Der venter jer et rummeligt kvalitetskøkken med gulvvarme og god plads til at lave mad til hele familien og når der inviteres gæster. I åben forbindelse ligger den kombinerede og store spiseafdeling og opholdsstue, der har en gaspejs, der kan bidrage med varme og hygge på de kølige dage, ligesom der er udgang til en overdækket sydvendt terrasse.
Via trappen i alrummet kommer man op på et plan, der er indrettet med 2 afdelinger. Den ene består af et forældresoveværelse med eget badeværelse med gulvvarme og i den anden del ligger der 2 værelser og endnu et badeværelse med gulvvarme.
I den høje underetage med gulvvarme gemmer der sig et stort multirum med udgang til en terrasse, et praktisk viktualierum, et badeværelse og et bryggers med god plads til at håndtere vasketøjet.
Ude er der anlagt en flot og velholdt have, der er lukket godt af. Den store plæne indbyder til leg, mens de solrige og læfyldte terrasser giver de skønneste rammer til at nyde sommeren.
Vil I høre og se mere om denne unikke bolig, så tag kontakt til os.
Spændende planløsning
Lys og indbydende
Høj kvalitet
Lukket have
Mulighed for liberalt erhverv…