Beskrivelse
Drømmer i om at leve i en helt igennem fantastisk liebhaverbolig, med storslået udsigt over Det Sydfynske Øhav, med en central beliggenhed i måske Danmarks hyggeligste havneby, så er chancen her! Placeringen er tæt ved Faaborgs lystbådehavn, det dejlige havnebad og strandpromenaden “Langelinie”. Faaborg byder på mange muligheder indenfor fx søsport – kultur og naturoplevelser – golf – ridning – skovarealer til vandreture – mountainbike og meget andet. Ejendommen ligger højt og hævet i det smukke og kuperede terræn ved Faaborg Øst, nærmere betegnet Strandgårdsparken, i den sidste række af ejendommene, på lukket blind vej. Til ejendommen er der tilknyttet stort fællesareal direkte ved vandet med bl.a. fælles bade -og bådebro, jolleplads, bålsted og legeplads til børnene. Der er adgang via egen port, som kun beboerne i Strandgårdsparken har nøgle til. Kvalitetsvillaen er gennemgribende renoveret i 2014, hvor ejendommen har gennemgået en totalrenovering. De 184 kvadratmeter bolig er fordelt med lækkert bryggers med god skabsplads fra Svane og adgang til fordelingsgang. I denne ende af huset findes to store værelser, begge med indbygget skab og med tilhørende badeværelse. Badeværelset er indrettet med flot skabsarrangement fra Svane og bruseniche med Vola armaturer. I midten findes opholdsrummene, med den mest fantastiske udsigt, hvor følelsen af, at man suser ud over vandet og byens tage, kan tage pusten fra de fleste. Stuen er indrettet i forskudt plan, med flot udsigt og udgang til det sydvendte terrassemiljø. Køkkenet er fra Svane, med Corian bordplade, hvid induktionskogeplade, som sammen med de hvide ovne og kaffemaskinen, giver et strømlinet og unikt design til køkkenet. Bordplads er her nok af, det samme gælder skabsplads. Udsigten kan herfra nydes udover vandet, eller over de smukke marker bagtil. Køkkenet er naturligvis i åben forbindelse til både stue og spisestue. Fra alrummet er der ligeledes udgang til det skønne terrassemiljø, således man nemt kan tage gæsterne og et glas kold rosé med ud, og nyde den livlige skibstrafik, med øerne i horisonten og vandets glimtende blå. Fra køkkenet er der ligeledes adgang til viktualierum. Huset byder ligeledes på endnu en entré, med adgang til endnu et stort værelse, ligeledes med indbygget skab, inden vi til sidst, men ikke mindst, ankommer til det store master bedroom. Herfra har man samme unikke udsigt at vågne op til, via den flotte karnap og de store vinduespartier, som giver et ekstraordinært dejligt lysindfald og trækker udsigten helt ind i rummet. Indbygget skabe er man ligeledes velforsynet af og til sidst, det store og luksuriøse badeværelse med stort skabsarrangement fra Svane, lækker og rummelig bruseniche, hvorfra man ligeledes har udsigten til vandet. Som i resten af huset, er der ej heller her sparret på tingene, med de smukke Vola armaturer går igen, hvilket også gælder for det smukke badekar, som nærmest bliver en skulptur i det smukke badeværelse. Udvendigt findes flot indgangsparti, med dobbelt carport med plads til to store biler og installeret ladestander. Bagtil findes isoleret værksted/depotrum med gulvvarme. Haven er nem anlagt med græs, men med nogle terrassemiljøer, som sjældent findes flottere og mere gennemtænkt. Sol hele dagen, et lille vandfald som risler og klargjort til spabad, hvis man drømmer om dette. Herfra kommer man nemt ned i haven og udsigten er forsøgt beskrevet flere gange – men den skal uden tvivl opleves for rette bedømmelse. Til sidst kan nævnes genveksanlæg, naturligvis gulvvarme i hele huset og så kan det oplyses, at sælger har bestilt fjernvarme, som forventes tilkoblet i år 2023. Vi glæder os til at byde velkommen, på én af Faaborg mest eksklusive ejendomme, med den mest fantastiske beliggenhed! SIKKE ET STED!Kontakt os allerede i dag på tlf. 6261 1616 for aftale om besigtigelse….