Beskrivelse
VELBELIGGENDE OG PERFEKT SOMMERHUS
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/8 – klik på billede –
Beliggende i pænt sommerhusområde med grund direkte ned til lille å, grønt område med stisystem til rigtig god og børnevenlig badestrand. Gåafstand via stisystem til Havnsø med dagligvarebutik, restauranter, kiosk og stor lystbådehavn med færgeforbindelser til øerne Nekselø og Sejerø. Grunden er stødende ned til lille naturområde med rigt dyre og fuglevildt.
Sommerhuset er opført i 2006 og fremstår fortsat som nyt. Opført i træ på støbt grund og med sorte betontegl på taget og fremtræder overalt i en perfekt og god stand. Indeholder entre/fordelingsgang, med sovehems, 2 værelser med skabe, badeværelse med bruseniche, skabsarrangement med vask samt vaskemaskine, dejlig lys spise/opholdsstue med åbent køkken og udgang til stor delvis overdækket træterrasse.
Huset har træ/klinkegulve, trælofter til kip, hvide fyldningsdøre og opvarmes med el og varmepumpe.
Endvidere 2 perfekte udhuse sammenbygget med huset.
600 m2. nem grund med indkørsel og ellers udlagt med græs….