Beskrivelse
Denne ejendom har en hel unik beliggenhed, direkte til det sydfynske øhav ved Nakkebølle Fjord med en enestående panoramaudsigt over vandet. – Det er meget sjældent at sådan en ejendom kommer i markedet.Ejendommen er i teknisk god stand med nyere tag på alle bygninger. Ejendommen er yderst klimavenlig, da der er etableret både jordvarme og solceller. Energimærke B vidner om en isoleringsgrad, der er i top og dermed sikre lave udgifter til opvarmning.Ejendommen består af et rummeligt stuehus på 259 m2 samt 2 solide udbygninger på samlet 322 m2. Stuehuset indeholder i stueplan: Entre/hall med trappe til 1. sal, gæstebadeværelse, bryggers/baggang, viktualiekælder, værelse, køkken med spiseplads og udgang til skøn sydvendt træterrasse. Dagligstue er i åben forbindelse til stor spisestue, separat opholdsstue med udgang til stor vestvendt træterrasse. Denne opholdsstue er p.t. opdelt med let skillevæg til 2 rum.1. sal: Bestående af repos, stort badeværelse, 1 mindre værelser, samt 1 stort børneværelse med eget walk in closet. For enden af fordelergangen findes endnu et walk in closet, der ligger i forbindelse med førstesalens største~værelse, som kunne være master bedroom til forældrene, dette rum har udgang til~stor svalegang med fantastisk udsigt direkte mod lystbådehavnen. Der er to udbygninger, den vestlige er indrettet med dobbelt garage samt stort højloftet rum, som kan anvendes til gildesal, værksted, hobbyrum og meget mere.Den østlige udbygning indeholder et stort opvarmet rum, anvendt som skrædderværksted, samt en stor højloftet lade/udhus. Endvidere findes ældre redskabsrum/hønsehus. Ejendommen præsenterer sig flot med stor indkørsel hvor flagstangen er idylisk placeret i midten, rundt om denne er der gode parkeringsforhold. Til ejendommen hører 8,5 ha rigtig god landbrugsjord, hvoraf en del af jorden er bortforpagtet. Denne ejendom emmer af muligheder: F. eks en have helt ned til vandet eller egen hestefold og opstaldning, så er pladsen der. I nærområdet ligger~lystbådehavnen. Der er kort afstand til Brugsen i Ulbølle, V. Skerninge Friskole, idrætshal og skole. Ejendommen er placeret lige mellem h.h.v Svendborg og Fåborg….