Beskrivelse
Klassisk fritidshus med udsigt over Bøgestrømmen
I det sydøstsjællandske landskab tæt på Balle Strand og omtrent fem kilometer nord for Kalvehave ligger dette klassiske fritidshus i første række til Bøgestrømmen. Udsigten til vidderne, til vandet og til Nyord på Mønssiden af det smalle bælt er et af stedets væsentligste kvaliteter, men også de fredelige omgivelser, der giver associationer til malerier fra Guldalderperioden, er værd at fremhæve. Selve fritidshuset fremstår med et nydeligt og særdeles velholdt udtryk inde såvel som ude.Fantastisk solopgangeSommerhuset på Strandhusene 11 er en del af en udstykning på blot femten sommerhuse, og som en af de få, er det placeret i første række til det åbne terræn mod øst. Først kommer store strandenge til syne, hvor man undertiden kan følge råvildtet gemme sig i de høje siv. I sommerperioden afgræsses arealet af kvæg, ligesom der er et væld af fugle. Nærmere horisonten ses det blå vand, der adskiller Sjælland fra den nordligste del af Møn. På Nyord og på Møn er der marker og skov, omend det tillige er muligt at følge skibstrafikken af hovedsageligt lystsejlere, som de passerer.Alt dette er at finde på den østlige side af sommerhuset, og således er det især smukt om morgenen, når den lavthængende sols stråler rammer vandoverfladen med et glinsende farvespil til følge.Husets charmerende æstetikFacadens træ er koksgrå, og de mange sprossede vinduer er lysegrå. Den lysegrå nuance genfindes på sternbrædderne og ved udhænget. Husets enkle æstetik passer fornemt til beliggenheden, og inden døre er den røde tråd ligeledes ikke til at overse.Boligarealet på 100 kvadratmeter er indrettet med to stuer, et køkken og tre værelser, og de netop nævnte sprossevinduer og de tilhørende dobbeltdøre, som forener ude og inde, er med til at fremhæve den hyggelige stemning. Det samme er brændeovnen, de blotlagte bjælker under lofterne og de stedvise træpaneler. I perioden mellem 2000 og 2015 er der løbende foretaget et omfattende istandsættelsesarbejde. Det indbefatter udskiftning af vinduer, efterisolering og et nyt tag for at nævne de mest bemærkelsesværdige af slagsen. I kombination med tilføjelsen af en fjernstyret varmepumpe kan stedet nu benyttes året rundt under komfortable forhold.Haven og ejerforeningenPå begge sider af sommerhuset er der anlagt terrasser. Mod øst, mod udsigten, er de største, og på samme side ses også hovedparten af grundens knap 1.700 kvadratmeter. Her er plantet rododendronbuske, der har vokset sig enorme, og disse optræder i elegant forening med blandt andet fyr og birk. Havens bevoksning er imidlertid ikke til gene for den flotte udsigt.Ejerne af sommerhusene i den lille udstykning har sluttet sig sammen i en velfungerende ejerforening, og foruden et sundt naboskab med årlige sammenkomster opstilles hvert forår en badebro ved vandet just foran, der tilsvarende fjernes i efteråret, når badesæsonen er slut.Liebhaver…