Beskrivelse
Stor og vedligeholdt familievilla på lukket vej
På en tryg og rolig vej fuld af børnefamilier – og fremtidige, søde naboer – står en lysfyldt og indbydende villa til salg. Også denne sag er et perfekt match for familien, både hvad angår boligens 200 kvm, den nemme have og området i det hele taget nær vand, skole og station.Her er der rigelig plads til at nyde tilværelsen i hinandens allerbedste selskab. Jeres nye hjem byder nemlig på rum i gavmilde størrelser, og lyset får ydermere lov til at fylde boligen fra store vinduespartier og gennem fløjdøre i opholdsarealerne.I bliver mødt af et mildt og indbydende udtryk i en fordelingsentré, som både giver adgang til førstesalen og samtlige rum i stueetagen. Sidstnævnte byder på et rummeligt køkken med tilstødende bryggers, og herfra er der åben forbindelse til spisestuen – dobbelte døre åbner videre ind til stuen, som også er sydvendt. Originalt fletparket sørger for charmen, brændeovnen for hyggen, når det naturlige lys fra det brede vinduesparti efter solnedgang ikke fylder rummet mere. Stueplanet afrundes af et værelse og et karbadeværelse, mens førstesalen giver jer husets andet badeværelse med brus samt fire gode værelser.Fra det ene værelse kan I åbne terrassedørene til en vestvendt tagterrasse, hvorfra dagens sidste solstråler kan nydes, og herfra er der også kig ned i haven. Den er nem at holde med græsplæne, bålplads, et dansende piletræ og søde pindsvin i havebunken nær det biodynamiske blomsterbed, og det hele afsluttes ganske privat med terrassen, der vender stik-syd.Inden for de seneste år har der været en stor udskiftning på vejen, hvilket i dag giver masser af potentielle legeaftaler for de yngste. Samtidig byder nærområdet på alt, hvad man kunne ønske sig: Naturen har I ned mod revlen og havet, ligesom supermarked, bager, takeaway og selvfølgelig Kirstinedalsskolen og gode institutioner også kan nås inden for fem min. – bare på cykel. Læg dertil ét min. oveni, og så kan I også nå Køge Nord Station….