Beskrivelse
Luksuriøst sommerhus nær Hesselø Bugt
På Strandmarksvej 6 ligger dette unikke og luksuriøse sommerhus. Det mørke træhus med de hvidsprossede vinduer er fra 1965 og fordeler sig på 126 kvadratmeter. Ude fra har boligen en klassisk, idyllisk æstetik, men når I træder indenfor, vil I opleve et yderst velholdt og lyst sommerhus i en moderne, nordisk stil. Denne pragtfulde bolig er placeret i et fredeligt og naturskønt område, hvor det er let at komme til, både fra København og fra Jylland. Kommer I i bil, er det let at parkere, da huset har en carport med plads til to biler. Men boligen er også let tilgængelig med offentlig transport, da der er et stoppested nogle hundrede meter derfra.Fra haven kan I høre den meditative lyd fra bølgerne, da stranden ved Hesselø Bugt kun er nogle få hundrede meter fra ejendommen. Den store grund er omkranset af høje træer, hvilket skaber et dejligt og privat rum. I haven findes der også forskellige terrasseområder, hvor den ene terrasse ligger op ad huset, og den anden terrasse er fritliggende. På den fritliggende terrasse er der både et vildmarksbad og en udendørs bruser. Halvdelen af arealet er overdækket, så I kan finde sol og skygge efter behov.Træder I ind i huset, vil I opleve, at den luksuriøse tone følger med. Huset er lyst og velpasset og har en stor spisestue i forlængelse af et smukt køkken med elegante, mørke elementer, der bryder den lyse tone. Derudover er der både en hyggelig opholdsstue samt en udestue med skydedør ud til haven. Huset har to store, dejlige soveværelser, et gæstetoilet og et kæmpe badeværelse med indendørs spa. Så leder I efter et idyllisk sommerhus, hvor der er garanti for timers underholdning og gode badefaciliteter, så er denne bolig netop det, I søger….