Beskrivelse
Sommerhus i Hasmark fra 2004 – velholdt og velindrettet
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/2 – klik på billede –
– Velholdt fritidshus med fin indretning
– To værelser plus hems
– Gode terrasser som er indtænkt i helheden
– Fem minutter til vandkanten
Upåklagelig stand og fremragende indretning er blandt nøgleordene for dette fritidshus i Hasmark. Mindst lige så vigtig er beliggenheden, hvor strandparkens grønne omgivelser lynhurtigt kan veksles til hvidt strandsand og blå bølger. I kan nemlig spadsere til vandkanten på fem minutter og dermed hurtigt få del i alt det, der gør Hasmark Strand til ét af Nordfyns mest populære sommerhusområder.
Huset blev bygget i 2004, men den velafprøvede skabelon er en klassisk sommerhussag. Derfor er stemningen også hyggelig, og udeområderne er fra starten tænkt ind i helheden. I får derfor gode terrasser, hvoraf den ene er fint overdækket af det forlængede tagudhæng. Andre af havemiljøerne orienterer sig mod solen, så I kan finde en lun krog, så snart solen kigger frem i foråret. Resten af grunden er desuden stor og nem.
Selve huset suppleres af en stor carport på 31 m2, som både giver forbindelse til selve fritidsboligen og til et rummeligt skur med plads til opbevaring. Indenfor har I 86 m2, og med store opholdsrum samt to værelser plus hems er pladsen udnyttet til fine, hyggelige rum.
Først for ligger entréen, hvor I hænger hverdagsuniformen og gør jer klar til de afslappede rammer. Herfra overtager opholdsafdelingen, som byder på køkken og stue i åben forbindelse. Køkkenet er U-formet og således velindrettet, mens stuen byder på både varmepumpe, brændeovn og udgang til haven på begge sider. Foruden værelserne afrundes planløsningen af et pænt badeværelse, der er holdt i samme farveskema som resten af huset.
Kommer I fra Odense, tager det ikke engang en halv time, fra I starter bilen, til I smækker bagagerummet og bærer de sidste ting indenfor. Måske gør I pitstop i Otterup og provianterer i supermarkederne, for byen ligger lige på vejen. Hasmark Strand har de seneste år været et stort indsatsområde, og tilførelsen af betydelige fondsmidler har gjort noget rigtig godt for strandbyen, som nyder godt af moderne faciliteter og selvfølgelig lækkert, rent badevand.
Der er kort sagt al mulig grund til at besøge Strandparken 19. Kontakt os – så får vi det til at ske….