Beskrivelse
Skønt sommerhus på lukket grund!
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/8 – klik på billede –
Søger du et fristed med plads til hele familien både ude og inde, så bør du tage et ekstra kig på dette skønne sommerhus.
Sommerhuset er beliggende på en lukket naturgrund – i gåafstand til Kattegat.
I hele sommerhuset er der et skønt lysindfald og en rigtig hyggelig atmosfære. Huset rummer følgende: Entré, lyst køkken med flotte bordplader i træ samt opvaskemaskine, lyst badeværelse med brus og vaskesøjle, to gode værelser, stue og en stor spisestue. I begge stuer vælter lyset ind af de store vinduer og her er masser af plads til flere sofagrupper og et stort spisebord. Ydermere er der til huset et udhus, som nuværende ejer bruger til anneks.
På grunden er der rig mulighed for både haveindretning og bede, boldspil, hygge omkring den tilhørende bålplads eller bare nyde solen og roen på en af de 3 terrasser. Du har på Strandparken 20 i Helberskov, alle muligheder for at koble af fra hverdagens stress og jag.
Helberskov er et fantastisk naturskønt sommerhusområde, som henvender sig til dig, der elsker fred, ro og skøn natur. Området, der ligger ved Kattegats kyst og den smukke Mariager Fjord indbyder til dejlige gå- og cykelture i det naturskønne terræn eller en fiske- eller sejltur i bølgen blå. Desuden er der mulighed for at sejle i havkajak, stå på vandski og der er mulighed for kitesurfing!
Desuden er der et fantastisk rigt dyreliv overalt i området.
Feriebyen Øster Hurup ligger blot 10 min kørsel herfra. Øster Hurup er en by som byder på meget bl.a. restauranter, indkøb, subtropisk vandland, legeland, lystbådehavn og en fantastisk lækker og meget børnevendelig badestrand ved Kattegat.
Man behøver dog ikke køre helt til Øster Hurup for at opleve en fantastisk badestrand. Et lille stykke uden for kysten ved Kattegat ligger “Mini Mallorca”. Denne lille ø på knap 70000 m2 byder på sydhavslignende strand og helt klart badevand! Denne ø ligger blot 20 min. gang igennem vandet – Pak madkurven i gummibåden og rejs til Mallorca på blot 20 minutter!…