Strands Bygade 40, 8420 Knebel

8420 strands bygade 40 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

CHARMERENDE VILLA MED LUKKET HAVE TÆT PÅ SMUK NATUR

EJENDOMNu kan I overtage nøglerne til denne hyggelige og charmerende villa, som er beliggende i landsbyen, Strands. Den nuværende ejer har siden overtagelsen opdateret villaen, hvor husets indre har fået en gennemgående opdatering, og der er blandt andet udskiftet vinduer, tagrender og vandvarmer. Her kan jeres tilværelse tage sit udgangspunkt i behagelige rammer!Træd indenfor I entréen, som med sin lyse atmosfære byder velkommen på fineste vis og giver plads til overtøj og skabsplads. Lige fremme tilgår I badeværelset, hvor I kan se frem til en separat bruseniche, og vaskesøjlen sikrer, at der er styr på de praktiske detaljer. Fra entréen har I ligeledes adgang til en stemningsfuld stue, der nemt kan møbleres lige efter jeres smag med både en spiseafdeling og et hyggeligt sofahjørne. Når årstiden kalder på det, kan I tænde op i den hyggelige brændeovn. Fra stuen er der direkte udgang til terrassen, som ligger perfekt i forhold til solen. Bevæg jer nu ind i køkkenet, som er holdt i en tidløs stil med hvide fronter. Her foregår madlavningen i pæne omgivelser, og alle hårde hvidevarer er installeret. Stuen giver ligeledes adgang til et stort værelse med god skabsplads, der kan benyttes på forskellig vis, og går I tilbage til entréen, kan I tage den flotte trappe op til førstesalen. Ved den møblerbare repos kan I tage et kig ind i de to værelser, der tilsammen udgør etagen. Ejendommen opvarmes med en luft til vand-varmepumpe og brændeovn, hvor stueetagen har gulvvarme, mens førstesalen er opført med radiatorer.Der hører en dejlig, lukket have til ejendommen, hvor børnene kan lege på græsplænen, mens I slapper af på terrassen, der ligger med udsigt til de bølgende marker. Da området er stort, får I både plads til solsenge og havemøbler, ligesom grillen kan få sit eget hjørne, og scenen er således sat til mange hyggelige stunder i det fri. Ejendommen er oprindeligt fra 1939, og den giver et fint indtryk fra vejen med en småstensbelagt indkørsel foran huset. Til huset har man også et rummeligt udhus med plads til haveredskaber og diverse opbevaring.BELIGGENHEDHer vil I bo blandt smuk natur og i rolige omgivelser med blot en kilometer til kysten, hvor I kan sole jer i sandet på en varm sommerdag. Der er heller ikke langt til Mols Bjerges landskaber, der inviterer til fine vandreture, og dertil bliver I en del af et fredeligt landsbysamfund med eget forsamlingshus. Fra ejendommen er der få kilometer til Knebel by, hvor I bl.a. finder købmand, apoteker og daginstitutioner, mv., så alle behov nemt kan dækkes i lokalområdet. Det tager desuden kun 20 minutter at køre til Ebeltoft, mens Aarhus C er 50 minutter væk i bil.Denne ejendom skal opleves!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strands Bygade 40, 8420 Knebel1.295.000 kr.8.366 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.359 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 156 ㎡Grund: 590 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1939

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x