Beskrivelse
Unik bolig med fantastisk udsigt over Aarhusbugten
I allerførste række til vandet i det eftertragtede område ved Skæring Strand ligger dette unikke enderækkehus, der især kendetegnes af den storslåede udsigt til Kalø Vig, Mols og indsejlingen til Aarhusbugten. Boligen har lave ejerudgifter, og takket være en gennemgribende renovering i 2016 er den lige til at rykke ind i. Vil man bruge huset til mere end sommerhus, er det, ved at energioptimere boligen, muligt at ændre status til helårsbeboelse. Hvad end I opholder jer inde eller ude, har I et fantastisk vue til vandet. I forgrunden ses et stort, grønt fællesareal, der udgøres af en strandeng, hvorefter vandet tager over, og Mols toner frem i horisonten. Der er flere flotte skovområder inden for nær rækkevidde, som I kan besøge året rundt, og dagligvareindkøbene klares hurtigt i Skæring blot 2,5 kilometer fra adressen. Skal I til Aarhus, så tilbagelægges distancen på under 20 minutter i bil. Boligen spreder sig over fire etager, hvor store vinduespartier drager omgivelserne ind, ligesom de sikrer et massivt lysindfald. I haveniveau er køkkenet og stuen udført i et åbent rumforløb, hvor snedkerkøkkenet fra Lysani står flot med trælameller, et køle-/fryseskab fra Liebherr og hårde hvidevarer fra Witt. Det samme klinkegulv går igen i hele boligen med gulvvarme under på nær i bryggerset, og badeværelset er ligeledes udført med et vaskemodul fra Lysani. I stueplan venter et værelse med en hems, mens øverste etage rummer et stort værelse. I kælderen findes badeværelset samt bryggerset med god skabsplads. Udendørs har I fornøjelsen af et dejligt terrassemiljø, hvorfra I kan nyde vandudsigten. Det er desuden muligt at bygge til huset. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….