Beskrivelse
Anden række til Skive Fjord
Udsigten er ikke til at tage fejl af fra Strandvænget 50 lidt øst for Skive, hvor synet over fjorden og byen kort fortalt vil imponere på daglig basis. Villaen byder på en god planløsning med køkken-alrum, stue, tre værelser og to badeværelser, alt sammen i velholdt stand. De forrygende løsninger strækker sig også til haven, der overvælder med blomster i varierede farver i løbet af året. Endelig er garagen en nævneværdig detalje.Udsigt og fine detaljerI 2017 rev man en væg ned, hvilket resulterede i det lækre køkken-alrum, man får glæde af i dag. I samme ombærring blev der skiftet til Hanstholm-køkkenet, som gør sig til med hvide fyldningselementer ledsaget af en træbordplade. Der er to ovne i arbejdshøjde, og så er køle-/fryseskabet med isterningsdispenser en dejlig finesse. Køkkenet har videre adgang til bryggerset og et viktualierum.Det er i stuen, man virkelig får sans for det betagende udsyn. Her er der vinduespartier mod flere retninger, og de fleste fremtræder som evigt foranderlige malerier, hvor vind, vejr og årstid giver sit særpræg til både vand og land. Der er en spændende vinkel på stuen, ligesom de synlige bjælker også bidrager til atmosfæren herinde. Med andre ord understreges det – hvis man da ikke allerede havde bemærket det – at der ikke er tale om en helt almindelig villa. Glæderne fortsætter qua brændeovnen og udgangen til den overdækkede svalegang.Det største af badeværelserne prydes af marmorfliser på gulvet, og en yderligere bonus er hjørnebadekarret, som supplement til brusenichen. Dette badeværelse ligger endda en suite med det ideelle forældresoveværelse, mens hjemmet fuldendes af to værelser mere og endnu et badeværelse, der er med bruseniche. Det er den rummelige og pæne entré, som giver adgang til størstedelen af husets rum, hvilket medfører et behageligt rumforløb.Farvespil og rolige stunderDet går næppe nogens næse forbi, at der er lagt både tid, energi og kærlighed i den betagende have. Rhododendron, hortensia og meget mere sikrer et henrivende farvespil fra forår til efterår, hvor de mange blomster ligger i skarp konkurrence med udsigten til fjorden. Sidstnævnte vinder imidlertid nok, og panoramaet kan nydes fra flere af træterrasserne takket være den høje placering. I det hele taget bærer den 1.350 kvadratmeter store grund præg af lækroge og masser af solspots i selskab med de smukke omgivelser, og endvidere er der drivhus. Man har selvfølgelig også rig mulighed for at simplificere haven og anlægge græsplæne – uanset er solen og panoramaet følgesvende.Udefra er der adgang til et 43 kvadratmeter kælderrum, der er ideelt til diverse hobbyaktiviteter, gør-det-selv-projekter og opbevaring. Hertil kommer den separate dobbeltgarage, som stilmæssigt matcher huset.Omgivelser i særklasseDet er uden tvivl naturen, der er det første, man bider mærke i ved nærmiljøet. Fjorden er et ideelt udflugtssted til spadsereture med en smuk baggrund, og bevæger man sig omtrent en halv kilometer væk, så finder man også bademuligheder. Foruden fjorden, som ellers synes nok i sig selv, finder man i nær rækkevidde også engarealer og et åløb, hvor man kan fiske.Endelig er der omtrent tre kilometer til Højslev, der byder på skole, dagtilbud, indkøb og togstation, mens Skive by nås på godt fem minutter i bil.Liebhaver…