Strandvænget 5, 5700 Svendborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smukt beliggende ejendom med formidabel udsigt og andel i fællesareal, bade- bådebro ved Svendborgsund.

Åbent hus med tilmeldingskrav 20/5 – klik på billede –

Indrømmet, det var en usædvanlig smuk dag, at fotografen forevigede ejendommen her på. Forårets klare solstråler havde brændt sig fast i villaens rustikke mure, og solstrålerne dansede hen over gulve og vægge. Den eftertragtede udsigt fra solterrassen, blev bestemt heller ikke mindre attraktiv, og det er ret let at forestille sig, hvordan en kølig forfriskning vil smage herude. Men uagtet den smukke forårsdag, så er her utrolig dejligt på alle tider af året.
Arkitektonisk udmærker villaen sig helt i tiden ånd, og arkitekten bag, har da også ført en skarp og minimalistisk pen, da stregerne blev slået. Huset stod færdigt i 1962 med et 120 m2 boligareal. Her er hvad der skal være, hvilket er nogle ret veltænkte rum og en overbevisende og nytænkt planløsning, årstallet taget i betragtning. Værelsesfløjen ligger for sig selv, og flere af rummene har store vinduespartier og det største af værelserne vender i øvrigt ud mod vandet, hvilket alt andet lige, må gøre søndag morgen i sengen med en kop kaffe, noget nær himmelsk.
Her er gennemgang fra entre til køkkenet via bryggerset, som derfor mindst lige så godt kan benyttes til viktualierum, som det kan benyttes til vasketøjet. Køkkenet er åbnet op ind til stuen, så også husets kok, kan nyde godt af udsigten. De skrånende lofter åbner sig op mod vandet, og giver en enorm fin rummelighed.
Den 841 m2 store have er i tråd med byggestilen, helt enkel og smagfuldt anlagt, så husets beboere kan nyde mere tid på terrassen, end på arbejdet i haven.
Og haven er nu heller ikke det eneste sted, hvorfra vandet og omgivelserne kan nydes. Som ejer af villaen følger samtidig medlemskab i grundejerforeningen, og dermed også et dejligt strandareal som kan nydes i fulde drag i fællesskab med Strandvængets øvrige beboere. Her er både en større plæne med plads til picnickurve og boldspil, opfulgt af en frisk dukkert i bølgen blå fra den fælles bade- og bådebro.
Strandvænget ligger i det naturskønne Rantzausminde, med kun få kilometer ind til Svendborgs bymidte. Rantzausminde er fyldt med skønne boliger, nybyggede såvel som lidt ældre, som alle løber parallelt med kysten. Det er naturligvis ikke alle der har direkte udsigt til havet, men fælles for dem alle er, at de har havet inden for en kort gåafstand. I Rantzausminde ligger også den kommunale folkeskole, der går helt tilbage til 1859, og som løber fra 0. til 9. årgang med omkring 500 elever i alt. Der er desuden dagligvarehandel, lige som der er både børnehave og vuggestue i området….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandvænget 5 , 5700 Svendborg3.795.000 kr.29.579 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.867 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 120 ㎡Grund: 841 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1961