Beskrivelse
Lækkert fritidshus med flot udsigt over marker
Søger I et sted, som på bedste vis forener naturskønne omgivelser med moderne funktionalitet? Så er dette arkitekttegnede fritidshus spækket med el-opgraderinger lige noget for jer. Her får I et fristed, hvor lyse omgivelser, højt til loftet og en smuk udsigt over marker skaber ro og overskud, desuden er sommerhuset designet således at der er læ uanset vindretning. Læg dertil en suveræn beliggenhed ved Saksild Strand, og resultatet bliver en perfekt base for ferielivet.I får kort afstand til den bedste badestrand, som inviterer på friske dukkerter eller afslappende gåture langs vandet. Tilmed er der gåafstand til iskiosken, Restaurant Bondehuset og Minigolfbanen Saxild med café. Endelig tager det ti minutter at køre til Odder, mens turen til Aarhus centrum kan klares på omtrent 30 minutter.I kan se frem til en dejlig grund, som bliver det naturlige samlingspunkt på solskinsdage. Her er en pragtfuld græsplæne til børnenes leg og en 150 m² stor terrasse, der indbyder til frokost under sol og åben himmel, mens den 25 m² overdækkede terrasse gør det muligt at nyde udelivet i læ for sol og regn. Dertil kommer 10 m² skur til opbevaring af havemøbler og fritidsredskaber.Trumfkortet er det store opholdsmiljø med åben forbindelse mellem stuen og køkkenet, hvilket skaber en let og indbydende stemning. Den forstærkes af en imponerende loftshøjde og de store vinduer, som sikrer et skønt lysindfald. Tilmed er der udgang til terrassen, så på solskinsdage kan I skyde glaspartierne til siden og derved skabe en flydende overgang mellem inde og ude.Køkkenet udtrykker en tidløs elegance med hvide elementer. Her er en køkkenø og god opbevaringsplads til remedierne, så bordpladerne er frie til madlavningen. Glæd jer til fire værelser, så her er plads til hele familien eller overnattende gæster. Videre finder I to badeværelser med bruseniche og en entré med plads til vaskemaskinen. Endelig er der en 14 m² stor børnevenlig hems, som fungerer perfekt som “børnenes hule” og der kan nemt sove 6 personer heroppe. Kort og godt et lækkert kvalitetshus, som både er godt til personligt brug, men også ideelt hvis man ønsker at leje ud i perioder….