Beskrivelse
Hyggeligt og klassisk sommerhus i dejligt område nær sandstrand
Vestre Sømark er et dejligt og naturrigt område, med sand, skov og en særdeles børnevenlig sandstrand. Her er godt at holde ferie for både husejere og lejegæster, og de mange bornholmske tilbud nås let via bus, bil eller cykel.
Den dejlige strand, med gode muligheder også for lystfiskere, er kun 600 m fra huset, og til nærmeste indkøb i Pedersker er der 4 km. Den flotte golfbane ved Dueodde ligger kun 5½ km borte – og til Snogebæk med spisesteder, cafeer og hyggelige sommerbutikker er der kun ca. 11 km.
Huset er opført i 1975 af den nuværende ejer, og benyttes udelukkende til privat brug. Den nye ejer har således fuld rådighed, og kan selv beslutte om man vil nyde huset selv, eller udnytte det gode potentiale for udlejning.
Til huset hører en dejlig stor grund med græsplæne og beplantning, og de fine solterrasser giver gode læ- og lysforhold, så der er rig mulighed for udendørs ophold for både børn og voksne.
Huset byder bl.a. på trægulve i alle opholdsrum og indeholder: Entré/gang. Badeværelse med brusekabine, toilet, håndvask og Hasleklinker på gulvet. Køjerum med 2 sengepladser og skab. To soveværlser med hver 2 sengepladser og skabe. Køkkenafdeling med hvidevarer – i åbent plan til stue. Opholdsstue med pejs og direkte udgang til delvis overdækket terrasse.
Vaskehus/anneks: Stort rum med vaskemaskine og Hasle klinker på gulvet. Kan evt. også anvendes som gæsteafdeling.
Separat redskabsrum til plæneklipper, legeredskaber og havemøbler….