Beskrivelse
Smuk og stilren Sæby Søbad lejlighed beliggende i sidste række med unik udsigt til havnen
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/4 – klik på billede –
Velkommen til denne smukke og nyistandsatte ferielejlighed beliggende særdeles attraktivt ved Sæby Søbad i sidste række mod paradisjorden. Her får I en ferielejlighed lige i hjertet af Sæby. Sæby, byen ved havet, er indbegrebet af dansk købstadsidyl og en af Danmarks mest attraktive feriebyer med direkte adgang til den børnevenlige strand med blåt flag. Fra lejligheden er der ganske få minutters gang ad havnepromenaden til den livlige lystbådehavn, som er forbundet med den charmerende gamle bydel og Sæbys handelsliv i centrum af Sæby.
I denne ferielejlighed har nuværende ejer valgt at åbne op mellem køkken og opholdsstue, hvilket giver jer et helt unikt rum, hvor den stilfulde indretning og de lyse nuancer dominerer på smukkeste vis. Et nyt hvidt køkken samt nye smukke og lyse gulve møder jer, så snart I træder ind ad døren. Køkkenet er indrettet med spiseplads, hvilket giver jer mulighed for at samles som familie. Fra køkkenet/entréen er der udgang til en nordvest vendt terrasse. I får en dejlig stue i forlængelse af køkkenet, hvor der virkelig er lagt op til hygge og afslapning.
Ferielejligheden har fået installeret en varmepumpe, der sikrer et lavt varmeforbrug. På de koldere dage, hvor vinden rusker i havet, kan I varme jer ved den hyggelige brændeovn, som er centralt placeret i rummet. De store flotte vinduespartier i stuen sikrer et fantastisk lysindfald til boligen samt giver et fantastisk kig ind mod Sæby havn og den smukke kirke. Fra stuen er der udgang til en sydvendt terrasse, hvor de varme sommerdage kan nydes i samvær med familien. Fra terrassen kan I nyde den smukke udsigt mod Paradisjorden og havnen, som i sommermånederne summer af liv. Begge terrasser er delvist overdækket. Herudover byder ferielejligheden på et flot lyst badeværelse med bruseniche. Sidst men ikke mindst får I to gode værelser indrettet med faste skabe.
Området omkring ferielejligheden er præget af særdeles gode fællesfaciliteter med blandt andet legeplads, boldbaner, hoppepuder, vaskeri og Sæby Søbad Restaurant, hvor man kan nyde et godt måltid mad og den smukke udsigt til havet. Der er desuden mulighed for at opnå en rigtig fornuftig lejeindtægt, da lejligheden kan udlejes gennem Danland.
Går I og drømmer om en vedligeholdelsesfri og indflytningsklar sommerbolig i hjertet af Sæby, hvor I kan samle energi til den travle hverdag? Så kontakt os i dag og bestil en fremvisning.
Velkommen!…