Beskrivelse
Spændende ejendom med 2 huse i Sandvig
Spændende ejendom i Sandvig bestående af helårshus med flexboligstatus samt sommerhus. Ejendommen er beliggende på en 954 m² stor grund, som er tilbagetrukket fra Strandvejen og desuden fra bagsiden har adgang direkte til den gamle jernbanelinie, som idag er gang- og cykelsti.
Ejendommen ligger på en skøn og let skrånende grund. Fra ejendommen er der kort gåafstand til den idylliske Sandvig by, som bl.a. byder på flere gode spisesteder, det populære Kalas is, lille hyggelig havn med sauna, dejlig sandstrand med badebro samt noget af det smukkeste natur Bornholm kan byde på med bl.a. Hammerknuden, Hammerhavn og Hammersøen m.m.
Folkemødebyen Allinge ligger også i gåafstand fra ejendommen og her findes der restauranter, gode indkøbsmuligheder, caféer, diverse detailbutikker, hyggeligt havnemiljø og det meget populære spillested Gæsten, som hvert år tiltrækker nogle af de største danske kunstnere.
Helårshuset er på 111 m² i 1½-plan og er opført i 1898 med pudsede facader, tag i bølgeeternit samt med lavenergi/termovinduer. Huset fremstår delvist moderniseret og er løbende vedligeholdt, således at huset lever op til nutidig standard.
Huset består af:
Stueplan: Entre med trappe til 1. sal. Værelse med 2 senge. Stor stue med havkik. Nyt køkken. Bagentre. Badeværelse med brus. Bryggers med fjernvarmeunit samt montage for vaskemaskine.
1. sal: Stor stue med flot havudsigt. 2 gode værelser.
Sommerhuset på 37 m² er opført i 1959 med træbeklædning, tagpaptag og termovinduer.
Sommerhuset indeholder: Stue med udgang til træterrasse og kik til havet. Thekøkken. Soveværelse.
Baderum med toilet forefindes i sidebygning til hovedhuset, dog ugeneret i forhold til den øvrige beboelse.
Desuden forefindes have, primært med græs, fliseterrasse ved helårshuset samt integreret udhus.
En spændende ejendom – kontakt EDC BornholmerBo for en fremvisning!…