Strandvejen 168, 3070 Snekkersten

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Vidunderlig familiebolig med skønneste udsigt over Øresund

Helt vidunderlig familiebolig med havudsigt fra de fleste af ejendommens rum, skønne terrasser og 2 store balkoner – 247 m2 under tag, heraf 206 m2 godkendt til beboelse. Ejendommen består af 2 stråtækte huse og et integreret anneks. Hovedhuset er nyrenoveret og med gulvvarme overalt – her kan udsigten til havet nydes igennem nye høje vinduer i opholdsstuen, hvor der ligeledes er etableret en biopejs der giver fantastisk hygge og stemning i hele vinterhalvåret. Væggene i stuen er nyisolerede og den indbyggede bogreol er tilpasset rundt om de fritlagte sokkelsten. Fra opholdsstuen er der dobbelte døre til hyggelig, ugenert brostensterrasse. Alrummet har store sprossede vinduespartier med et fantastisk lysindfald hele dagen og uhindret udsigt til Øresund, Hven og København. Det indbyggede “window-seat” i alrummet med opbevaring er et dejligt sted at indtage en kop te, læse en bog og nyde udsigten året rundt. Fantastisk køkken med specialindrettede dobbeltskab med maskinpark bag lågerne. Amerikandk køleskab med is og vand. Quooker kogende, koldt og brusende vand samt kæmpe kogeø. Bordpladerne er kvarts fra StoneStudio overalt i køkkenet, inklusiv inde i skabene. Fra køkkenet er der adgang til bryggers (ikke på BBR) med indbyggede skabe samt et smukt flisebeklædt muret bord og vask med håndbruser, ideel til hundegrooming. I forbindelse med bryggerset er det et anneks med stort værelse med loft til kip samt et badeværelse, som for de nuværende ejere har fungeret som en fantastisk gæsteafdeling (annekset ikke godkendt til beboelse).På 1.sal i hovedhuset er der indrettet et skønt soveværelse med indbyggede skabe i skunken, stor repos med indbygget skabsrum og fra repos er der udgang til den ene af ejendommens 2 store balkoner. Derudover er der et ekstra rum med plads til barneseng og et super lækkert badeværelse med stor åben bruseniche med havudsigt, samt et stort badekar. Der er også i badeværelset udnyttet plads i skunken med indbyggede dybe skabe. Der er fritlagte bjælker og loft til kip på hele 1.salen. Det andet hus har en Strandvejens bedste balkoner med udsigt ned langs kysten med frit udsyn til havnen, stranden og havet. Her er der i stueplan endnu et stort badeværelse med bruseniche, stort alrum med ekstra køkken – rummet vil kunne indrettes til 2 store værelse, mindre alrum med trappe til 1.sal. På 1. sal er der stort værelse en suite med kontor/gæsteværelse. Fra soveværelset er der dobbelte døre til den store udsigtsbalkon og her kan man ligge i sengen og nyde havudsigten. Der er elektiske mørklægningsgardiner mv. Husene benyttes af nuværende ejere som 2 huse, men der er et orangeri der forbinder husene, så det kan blive en stor sammenhængende familiebolig med 4 store soveværelser, kontor samt gæsteværelse i det integrerede anneks. Alternativt beholde den nuværende adskillelse og bo 2 generationer/vennepar eller lignende.Skøn og frodig have med mange små hyggekroge. Den indhegnede have byder på tre forskellige æbletræer, et pæretræ, et meget stort og højt producerende kirsebærtræ (med ekstremt lækre bær), et figentræ samt brombær og hindbærbuske og små skovjordbær langs havegangen. Den lille gårdhave ud for opholdsstuen kan man om sommeren nyde skygge under kirsebærtræets grene.Terrassen imellem de to huse er perfekt til et stort terrassebord og forenden af terrassen er der lavet en overdækning med faste bænke, som er meget anvendlig senere på aftenen – her kan man sidde i læ og stadig nyde udsigten over havetDer er selvstændigt fyr-/bryggersrum med vaskemaskine og tørretumbler.Der er plads til 2 biler med indkørsel fra Strandvejen og en P-plads på siden af huset på Gydevej. Der er el-opladere installeret på begge pladser.Der er et dejligt liv i havnen, der ligger blot 1 minuts gang væk og i forlængelse af havnen ligger den skønneste sandstrand med badebro.Kontakt os gerne for yderligere oplysninger og for aftale om besigtigelse….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandvejen 168 , 3070 Snekkersten8.695.000 kr.41.743 kr/㎡Ejer Udgifter: 9.873 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 206 ㎡Grund: 513 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1820