Beskrivelse
Dejlig etplansvilla i Kregme med hele fem gode værelser
Velkommen til denne dejlige etplansvilla beliggende i det skønne og eftertragtede Kregme. Villaen fremstår lys og indbydende og kvadratmeterne er særdeles veludnyttede. Vi byder jer indenfor i den præsentable og rummelige entré, hvorfra I kommer videre til villaens stue, hvor der let bliver plads til både spisebord og sofagruppe og hvor familien kan samles til mange hyggelige stunder. Villaen har endnu en stue forbundet via dobbeltdørene og herudover rummer villaen faktisk hele fem gode værelser, så selv om kvadratmeterne ikke er mange, kan der nemt blive plads til hele den store familie. Der er desuden et badeværelse med brus og plads til vaskemaskinen samt et udmærket køkken, hvor familiens middage nemt tilberedes.Udenfor venter både en dejlig sydvendt og solrig forhave og en hyggelig og ugeneret baghave, hvor I kan sidde godt i læ på den overdækkede terrasse og nyde sommeraftenerne med en god bøf på grillen og et godt glas vin.Til ejendommen hører en god garage og der er desuden yderligere parkeringsmuligheder i den lange indkørsel.Børnene kan let cykle afsted til Magleblikskolen, fodboldklub, sportshal og svømmehal, så det er let at få et aktivt fritidsliv. Kregme har egen daginstitution og der er flere gode indkøbsmuligheder. Desuden er der ikke langt til hverken busstoppested eller Ll. Kregme Station, hvor I kan tage toget til Hillerød og videre mod København.Naturen venter lige uden for døren og I har også kort afstand til Roskilde Fjord, hvor I kan gå mange hyggelige ture langs vandet. Hvis I vil en tur i skoven, ligger Sonnerup Skov også ganske tæt på og her vil I kunne vandre sammen og komme hele vejen ud og nyde synet over Danmarks største sø – Arresø. Endelig skal naturligvis ikke glemmes, at der kun er en kort køretur på ca. 20 min. førend I er i Liseleje, hvor I kan slappe af og bade i Kattegats blå bølger hele sommeren lang.Har ovenstående fanget jeres interesse ? Så ring til os og lad os sammen kigge nærmere på den dejlige villa på Strandvejen 187 i Kregme.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…