Strandvejen 27, 3220 Tisvildeleje

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fortrinligt fritidshus fyldt med sjæl i Tisvildeleje

I første række til Kattegat nær det pulserende liv i Tisvildeleje ligger dette stemningsfulde fritidshus. Træhuset fra 1935 fremstår i velholdt, original stand, omend det er tilført moderne faciliteter. Fremfor alt drager det pragtfulde panorama over havet, og der er direkte adgang til stranden via haven, som også placerer sig akkurat ud for den sagnomspundne Helenekilde.Boligarealet udgør 93 kvadratmeter, og dertil hører en garage. Omkring huset er der hyggelige terrassemiljøer, hvorfra udsigten kommer til sin fulde ret, og man kan tillige nyde det frie udsyn inde fra stuen. Nærområdet tilgodeser ethvert behov med gåafstand til både byen, stranden og skoven.Beliggenhed i badebyenEjendommen er nært forbundet med den fantastiske badeby Tisvildeleje, som er særdeles velbesøgt om sommeren og ligeledes holdes i gang af kreative ildsjæle året rundt. Her afholdes musikfestival og markeder, og byen byder også på et væld af gode spisesteder, indkøbsmuligheder og badehoteller. Samtidig er der særdeles fine forhold på Tisvildeleje Strand, og hertil får man gavn af egen strandadgang fra haven, hvor der også er fredet natur ved de stejle klinter omkring Helenekilden.Tisvilde Hegn danner ramme om udflugter i skoven, og der findes mange flere udsøgte naturoplevelser på Nordkysten, ligesom de øvrige stemningsfulde kystbyer Gilleleje, Rågeleje og Liseleje er et besøg værd.Fredeligt fristedFritidshuset på Strandvejen 27 er hensigtsmæssigt skjult bag bjælkeværk og planteliv, der sørger for, at I kan færdes ugeneret på grunden. Ved ankomst ses garagebygningen, mens træhuset med det røde tegltag gør sig bemærket længere inde på matriklen. Der er to skure til huset, hvor der kan opbevares brænde, haveredskaber eller genstande fra terrassen over vinteren.I haven er der frodige træer og buske, som ligeledes bidrager til privatlivet, og haven består derudover af en anseelig græsplæne, der breder sig i retning af vandet. Der er flere skønne opholdssteder og hyggekroge på grunden, som fanger udsigten fra sin bedste side. Omkring ferieboligen er der træterrasser med perfekte forudsætninger for udelivet, og man får med garanti følelsen af et hus, der går i ét med naturen.Interiøret er særdeles hyggeligt, og dejlige lysindfald, naturmaterialer og historiske detaljer skaber en varm og behagelig atmosfære. Beboelsen centrerer sig omkring dagligstuen, hvor lyset og udsigten er som intet andet sted i hjemmet. En terrassedør fører direkte ud på terrassen og det storslåede udsyn.Om aftenen beriger brændeovnen stemningen med sin lune, knitrende ild. Køkkenet befinder sig særskilt, hvor det fremstår pænt i hvid, og derudover er arealet allokeret til fire værelser og et badeværelse.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandvejen 27 , 3220 Tisvildeleje23.000.000 kr.234.097 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.534 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 93 ㎡Grund: 1357 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1935