Beskrivelse
Lys og velindrettet lejlighed ved stranden
Lige overfor Bellevue Strandpark finder man denne indflytningsklare lejlighed, der imponerer med en ganske betagende beliggenhed få skridt fra bølgernes brusen samt lige i nærheden af Dyrehaven og bare få minutters gang fra Klampenborg Station. Lejligheden udgør med sine 60 veludnyttede kvadratmeter den optimale bolig for singlen eller parret, der sætter pris på at bo i de på en gang naturskønne og bynære omgivelser, hvor dagen kan begyndes med en opfriskende dukkert samtidig med, at togene giver nem og hurtig adgang til København.Planløsningen er gennemtænkt, og lejligheden er løbende renoveret og opdateret, så den fremstår i flot og indflytningsklar stand med gode materialevalg fra ende til anden. Lejligheden: Den nydelige entré byder på rigeligt med skabsplads, og giver desuden adgang til et dejligt, åbent opholdsmiljø, hvor køkken og stue smelter sammen til ét. Køkkenet er indrettet med hvide elementer, bordplader i massivt træ og et skønt køkken-alrum med stjernehimmel, mens stuen gør sig bemærket med smukke, lyse parketgulve og et flot lysindfald. Lejligheden afrundes af et dejligt soveværelse og et pænt flisebadeværelse med brus og plads til vaskemaskine. En helt igennem regulær 2-værelses lejlighed, der er placeret den høje stueetage af en klassisk ejendom fra 1936. Med til boligen hører et privat kælderrum til opbevaring samt fri adgang til cykelkælder samt vaskeri. Hvis I vil have chancen for at opleve denne spændende bolig, som den præsenterer sig i virkeligheden, så ring allerede i dag og aftal tid til en fremvisning. Ejendommen er fredet og du betaler derfor ikke ejendomsskat….