Beskrivelse
Lildstrand er et fantastisk og autentisk fiskerleje langs Vesterhavet. Her oplever du roen, stilheden og naturen med masser af muligheder for vandre- eller cykel ture.Helt centralt i Lildstrand med ca. 300 m til Vesterhavet og ca. 500 til Lild Klitplantage vil du opleve et virkeligt pænt renoveret sommerhus, hvor der er brugt kvalitetsmaterialer i alt hvad der er lavet. Trods den meget centrale beliggenhed, så er du tilbagetrukket fra hovedvejen, og med det kuperede terræn, så er udearealer og terrasser meget private.Sommerhuset har hele pakken, med en yderst stemningsfuldt opholdsareal med køkken og stue, hvor du har loft til kip, synlige bjælker og ovenlysvinduer, og med direkte adgang til terrasseområder mod Syd. Huset indeholder 3 gode værelser med 6 sovepladser, samt hems og praktisk med to toiletter, heraf et med bad.Dette sommerhus er som skræddersyet til dig, som sætter pris på kvalitet og gedigne løsninger, i rolige omgivelser hvor freden, roen og de åbne vidder er omdrejningspunktet….