Strøggade 47, 7620 Lemvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

God pris – mange muligheder

Lige hér centralt i Ramme får man ganske meget beliggenhed til en absolut beskeden og overkommelig pris, hvor de fleste kan være med.
Huset ligger lidt tilbagetrukket for vejen, og har tilmed en lukket og ugeneret have.
Få skridt ligger du fra byens Købmand, med et stort udvalg af dagligvarer.

Huset kan bruges som det står i dag – men har du mod på at tage fat på en modernisering og opdatering af de ellers hyggelige rammer, så kan du sagtens blive den lykkelige ejer af et godt udlejningshus, en nem feriebolig eller måske endda selv få glæde af en billig husleje de næste mange år.

Huset har dels en stueplan med to sammenhængende stuer, 2 værelser og køkken samt mindre fordelingsgang. Hér i stueplan er der tilmed både badeværelse og gæstetoilet.
I den udemærkede kælder bliver kvadratmeterne optimalt udnyttet til disponible rum, vaskerum samt en ekstra bonus i form af badeværelse med badekar.

Alt i alt et godt køb til prisen, og bestemt et besøg værd. Helt oplagt til dig der har skruet hænderne rigtigt på og har mod på at skabe nye rammer for en ny familie.

Ramme er en hyggelig landsby, med et godt sammenhold mellem indbyggerne, og flere by arrangementer i løbet af året. Byen har endvidere skole og et velfungerende foreningsliv for alle aldre både sommer og vinter. Der er et fint samarbejde med de omkringliggende landsbyer i foreningsregi.

Daginstitutionstilbud finder man i nabobyen Lomborg som ligger to minutters kørsel fra Ramme. Der er endvidere cykelsti mellem de to byer.
Senest har byens ildsjæle fået genetableret en velfungerende Købmand til glæde for alle.

Byen er med i byfornyelsesprojekt og man er i 2019 ved at lave flere grønne områder, og et oplagt sted at samles både ung og gammel.
Området omkring byen byder på både skov og vand, da du har kort afstand til både Vesterhavet samt Klosterheden, der året rundt byder på skønne naturoplevelser.

Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strøggade 47 , 7620 Lemvig295.000 kr.2.157 kr/㎡Ejer Udgifter: 975 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: FStørrelse: 110 ㎡Grund: 648 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1960