Beskrivelse
Slå jer ned i Slagelse, hvor denne dejlige villa venter jer. I får fornøjelsen af en stor, velholdt ejendom, som stiller masser af plads til rådighed for børnefamilien. Boligen er lys og indbydende, og dertil hører en rummelig carport tilknyttet en garage. Haven er stor og både syd- og vestvendt, ligesom nærmiljøet tilgodeser ethvert behov.Villaen er flot vedligeholdt, og opgraderingerne inkluderer taget, som er fra 2018, ligesom haven er gjort nem at holde. På taggavlene ses vedligeholdeseslet hårdttræ, hvilket bidrager til det moderne udtryk.Inden døre møder I et velgjort interiør med skønne lysindfald og gode, tidløse faciliteter. Stuen forener sig med køkkenet, som således udgør ét sammenhængende opholdsmiljø. I stuen sørger et vældigt vinduesparti for, at dagslyset kan strømme ind, mens brændeovnen beriger stemningen i aftentimerne. Køkkenet fremtræder pænt og praktisk – og modtager også fantastisk meget lys fra et tilsvarende vinduesparti. Grundplanet er endvidere indrettet med tre store, regulære værelser, et badeværelse og et gæstetoilet, og i kælderen får I ekstra meget plads til hobbyudfoldelser. Kælderen fremstår i flot stand med højt til loftet, og den er allokeret til tre disponible rum, hvoraf det største rummer et billardbord og er oplagt til alskens fællesaktiviteter. Kælderen indeholder ligeledes et godt bryggers.Det er muligt at komme udenfor fra både stuen og køkkenet. På terrassen ved køkkenet er der morgensol, mens den syd-vestvendte terrasse ved stuen modtager sol fra samtlige vinkler. Herefter ses en dejlig græsplæne omgivet af hæk og plankeværk, så I kan færdes ugeneret.Beliggenheden er yderst bekvem. Nærmiljøet er præget af grønne områder og legepladser, og I når nemt både Søndermarksskolen og hallen såvel som pasningstilbud og indkøbsmuligheder til fods. Der er ligeledes kort afstand til butikslivet i centrum, og endelig er naturen nærværende i Slagelse Lystskov….