Beskrivelse
Villa med enestående udsigt
At denne villa på Stubmarken 30 i Esbønderup ligger direkte til åbne marker opleves flere steder i boligen. Udsigten er naturskøn og indgår som en del af hverdagen, hvad enten man opholder sig i køkkenet, i stuen, i udestuen, ude på terrassen eller i haven. Uforstyrret af træer, byggeri eller andet kan blikket søge langt ud over mark og skov under store flader af den nordsjællandske himmel. Tilsvarende er der begrænset indkig, ligesom hjemmet takket være store glasflader og en hævet placering er begunstiget af markante lysindtag, ikke mindst i de førende opholdsrum.
I Esbønderup holder villaen til for enden af en stikvej – tæt på byens indkøb, børnepasning og med cykelafstand (godt fem minutter) til Gribskolen Tingbakke.
Villaen rummer 126 kvadratmeter, der suppleres af lige så mange kvadratmeter i kælderen. Hertil kommer en cirka 20 kvadratmeter stor udestue, terrassen og en have i god størrelse. Hele herligheden er placeret på en matrikel, der tæller 801 kvadratmeter.
Siden 2015 er rødstensvillaen, der er opført i 1970, opdateret bredt. På listen er blandt andet af skift af badeværelse (i stueplan), skift af køkken, skift af døre og vinduer, et større løft af udestuen, rensning af taget (2021) og ny terrasse (2022). I perioden er også en varmepumpe kommet til, og villaen er registreret med energimærke C.
Kontakt EDC i dag, og vi arrangerer en fremvisning af villaen og den gode udsigt på Stubmarken 30….