Beskrivelse
På Studsbøl Alle 82 i Pilegårdskvarteret spiller tingene fint sammen for familien, der søger god plads at boltre sig på og en børnevenlig beliggenhed. Villaen byder ind med 153 kvadratmeter i ét praktisk plan, og dertil kommer en 35 kvadratmeter stor, fritliggende murstensbygning, der for små penge kan konverteres til anvendelig bolig. Adressens kvaliteter handler om en lukket vej tæt på fælleden, tæt på metro og med tilknytning til den velrenommerede Pilegårdsskolen.Villaens planløsning er moderne med køkken og stue samlet i et åbent rumforløb. Det indbydende opholdsmiljø suppleres af to børneværelser og et stort soveværelse, mens entré/bryggers og to badeværelser runder fordeling af de 153 kvadratmeter fornemt af. Dertil kommer cirka 24 bonuskvadratmeter i form af en udestue, der er kan tages i brug fra tidligt forår til hen på efteråret. Udestuen har høje glaspartier i fuld bredde mod vest, der tager solens lune stråler ind i store mængder.Vedligeholdelsen er foretaget løbende, og villaen tager imod i generelt pæn stand. Til de seneste opgraderinger hører badeværelserne, der er renoveret i henholdsvis 2019 og 2021. Begge badeværelser byder på gulvvarme, det samme gør entré/bryggers.Den fritliggende bygning er en tidligere garage, der i dag anvendes til opbevaring. Bygningen er isoleret, og der er mulighed for at tilføje køkken og toilet. Resultatet vil være rig mulighed for at indrette sig med hjemmekontor, klinik, teenageafdeling og meget mere, ligesom der kan tænkes i en ekstra indtægt via udlejning.Haven er lukket og holdt i enkel stil med et minimum af pligter. Græsplænen er åben for solen dagen igennem, mens en stor blodbøg tilbyder behagelig skygge. På terrassen er man 100 procent privat, ligesom udelivet er præget af stilhed. Større veje er på afstand, så i stedet for trafik hører man af og til køerne, der muher ude på fælleden.Studsbøl Alle ligger i anden række til fælledens åbne vidder, og det giver fra denne villa godt 500 meter til indgangen ved Naturcenter Amager. Ikke meget længere er der til Vestamager Station med metro til Københavns centrum på under et kvarter. Hjemme i nabolaget er der omkring villaen mange børnefamilier, som sætter pris på kvarterets rolige villaveje, indkøb, daginstitutioner, svømmehal og ikke mindst Pilegårdskolen, der ligger fem minutters cykeltur fra Studsbøl Alle 82….