Beskrivelse
EFTERTRAGTET BYHUS I DET POPULÆRE SUKKERKVARTER
I kan lige nu erhverve jer et af Sukkervængets eftertragtede byhuse. I får ikke bare gåafstand til Odense bymidte – alt hvad I har brug for i hverdagen, ligger indenfor få hundrede meter. Boligen er fordelt på to etager og har blandt andet køkken og stue i åben forbindelse samt tre lyse værelser og to toiletter. Dertil er der en mindre have med terrasse og et udhus ved indgangspartiet.Med en beliggenhed halvanden kilometer fra bymidten har I masser af muligheder for shopping, cafébesøg og kulturelle oplevelser. Nærmeste supermarked ligger blot to minutters gang fra adressen, mens det tager 3 minutter på cykel til en daginstitution og Vestreskole. På Vesterbro afgår både letbanen og flere busruter.Rækkehuset er fra 2017 og fremstår helt indflytningsklart. I mødes af 110 flotte og lyse boligkvadratmeter, hvor entré, gæstetoilet og badeværelse har klinkegulve, mens resten af boligen har gulv af træparket.Det flotte tosidede køkken ligger i stueplan og er i åben forbindelse med resten opholdsmiljøet. Det er indrettet med lyse Invita-elementer, integrerede hvidevarer og har en glasdør der åbner ud mod forsiden af bygningen. Store gulv-til-loft vinduer lader lyset strømme ind i stuen og har samtidig en terrassedør til haven, der gør det let at rykke sommerens måltider udenfor. At placere et spisebord i forlængelse af køkkenet er oplagt, mens her også er plads til et rummeligt sofaarrangement.Langs entréen finder I husets store gæstetoilet, der har gulvvarme og plads til vaskefaciliteter. Dertil er der et depotrum til opbevaring og trappen til første sal, hvor de tre værelser ligger. Værelserne har alle indbyggede skabe og gulv-til-loft vinduer. Etagens badeværelse, der ligeledes har gulvvarme, er lækkert indrettet og holdt i lyse farver med en bruseniche skærmet af glasdøre.Haven er et dejligt udeareal, der let bliver til jeres favorit sted om sommeren.Lyder dette som boligdrømmen? Så kontakt os for en fremvisning….