Sundevedsgade 27B, 1751 København V

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Ejerudgiften er opdateret med den foreløbige beskatning i 2024 jf. vurderingsportalen. Der er noget særligt over den ro, som I næsten helt paradoksalt finder her på Sundevedsgade lige mellem Vesterbrogades og Enghave Plads summen. I en komplet lukket gård ligger drømmeboligen for børnefamilien nemlig: et strømlinet rækkehus fuld af kvalitetsfulde tilvalg.Adressen hedder helt præcist Sundevedsgade 27B, og når I lige lytter efter, er her rigtigt stille – når der altså ikke leges og snakkes i de indbydende fællesarealer. Der venter jer nemlig et unikt lille, lukket samfund, for beboerne mødes til legeaftaler, et glas vin og til alskens events. Der er med andre ord tale om en meget social forening, hvor alle er på fornavn med alle, og samtidig er der også mulighed for ro og afslapning for sig selv – tilstødende rækkehuset får I nemlig en dejlig oase, hvor en terrasse er omgivet af hegn og klatrende planter. Herude kan I eksempelvis plukke tomater fra egen avl, læse en bog eller tænde op i grillen.De praktiske faciliteter er desuden også mere end i orden. Der hører nemlig kælderrum til boligen, så I kan pakke julepynt og ekstra klapstole af vejen, mens I også har mulighed for at tilkøbe sælgers parkeringsplads i parkeringskælderen.Rækkehuset har kun få år på bagen, og med det venter jer et moderne indre. Alligevel byder boligen på en bred vifte af lækre opdateringer – både større renoveringer og små detaljer giver jer et virkelig indbydende hjem. Der er bl.a. kræset om detaljen med Arne Jacobsen-dørhåndtag, mens mere praktiske kvaliteter er de ekstra el-installationer med flere stikkontakter og flere lys. Dertil er køkkenet blevet udskiftet med super flot snedkeri, og de snedkererede løsninger går videre som en rød tråd i boligen i bl.a. entrémøblet og i jeres walk-in ovenpå.Med en lys disponering i alle tre etager finder I toiletfaciliteter i alle etager; der er brus og vaskesøjle på første sal, mens I kan sænke jer ned i badekarret øverst oppe. Herudover byder stueplan på ét stort leverum, hvor køkkenet, der kommer med en marmoreret køkkenø og sågar vinkøleskab, flyder direkte videre til spise- og opholdsstue. Førstesalen rummer to værelser og et mindre børneværelse eller kontor, mens andensalen afslutter med yderligere to værelser og et helt vidunderligt lysindfald.Fra det trygge og meget rolige udgangspunkt kan I træde direkte ud på Vesterbro, hvor den helt særlige atmosfære og nærheden til alt udgør en super attraktiv adresse. I har flere supermarkeder at vælge imellem inden for få minutters gang, og det samme gælder selvfølgelig et bredt udvalg af velrenommerede spisesteder, gode vinbarer, specialbutikker og meget andet. Og hvad, I ikke kan gå til, kan I enten cykle til eller nå via metroen – Enghave Plads ligger nemlig under fem minutters gang fra jeres måske nye hjem.Kunne det her være stedet for jer? Vi byder på en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sundevedsgade 27B , 1751 København V10.499.000 kr.68.175 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.855 kr/mdrRækkehusEnergimærke: A2015Størrelse: 154 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2021