Beskrivelse
Dette hyggelige og velholdte feriehus indbyder til familiehygge og afslapning i et af vestkystens ældste og mest fredfyldte feriehusområder. Feriehsuet er smagfuldt indrettet og løbende moderniseret bl.a. med flotte træaluvinduer. Stråtaget er fra 2010 og mønningen er skiftet indenfor det seneste år. Der er 80 velindrettede kvm. hvor man fra entreen med trappe til 1.sal bliver man ledt til det pæne køkken/alrum. Her er der både god spiseplads, lyst køkken med nyere hvidevarer bl.a. opvaskemaskine og stue med brændeovn samt udgang til den sydvendte terrasse, hvor der er sol det meste af dagen. Huset har et pænt lille badeværelse med bruser og gulvvarme. Der er i stueplan 2 gode værelser med trægulve. 1. sal er med repos samt 2 værelser med dobbeltsenge. Fra stuen og det ene værelser på 1. sal er der kik til klitterne.Feriehuset har en ny central placeret varmepumpe, der giver en forholdsvis billig varme og et godt indeklima. Til huset er der udhus/ aktivitetsrum, der både kan bruges til lidt opbevaring, men også hygge og bordtennis på en regnvejrsdag. Der er via stier og små veje der kun ca. 350 meter til stranden og 750 meter til nærmeste iskiosk, ikke at forglemme. Det er det perfekte sted til en god sommerferie. Vedersø Klit er kendt for store grunde og en lokalplan der kun tillader fritidshuse i mursten og med stråtag. Det giver et harmonisk område med plads mellem husene….