Beskrivelse
BOLIGPå Sundkaj 3, 3, th. ligger en super god og lys hjørnelejlighed med fri udsigt og en veldrejet planløsning. Boligen præsenterer sig moderne og kvalitetsbevidst, hvilket stråler igennem med materialevalgene i de forskellige rum. Lejligheden indeholder tre regulære værelser, og dertil findes to badeværelser, hvoraf det ene badeværelse er ekstra luksuriøst med et lækkert badekar. Familien kan samles i det kombinerede opholdsmiljø bestående af køkken-alrum og stue. Køkkenet er stringent og opført i hvide elementer med spotbelysning under de væghængte skabe, og i alrummet kan familien samles og vende dagens højdepunkter over bordet. Om aftenen kan I sætte jer til rette i sofaarrangementet og nyde udsigten over området.EJENDOMByggeåret skriver 2020, og det vidner om, at I får mulighed for at flytte ind i noget nyere bebyggelse med fokus på funktionalitet og kvalitet. Ejendommen ligger i en god forening, og inden for den nærmeste fremtid vil der blive etableret en kanal samt plads foran ejendommen. Som om dette ikke var nok, kan I da også glæde jer over to store altaner, der sikrer en solrig stund i de hjemlige rammer – og vandkig, ja, det er der selvfølgelig også. OMRÅDEI et af Københavns mest nyskabende områder med fuld fart på udviklingsposten, kan I nu bosætte jer. I løbet af de seneste par år er flere ejendomme skudt i vejret, mens spændende små spisesteder og hyggelige caféer placerer sig rundt omkring i området – og indkøbsmuligheder er der selvfølgelig også. Hvis I ynder at gå ture i den friske luft, samtidig med at I ikke ønsker at gå på kompromis med den centrale placering, så er Nordhavn helt sikkert noget for jer. Om sommeren – eller hvis I er vinterbadere – kan I hoppe i bølgen blå i Badezone Sandkaj, og når kroppen skal tømmes for energi, kan I brænde det af på Konditaget Lüders. Desuden lige Orientkaj Metro i gå-afstand, hvorfor I kan finde jer selv inde på Kongens Nytorv ti minutter senere – og samme tur tager under et kvarter på cykel….