Beskrivelse
BOLIGSundkaj 3 byder jer velkommen indenfor på anden sal, hvor denne herlige lejlighed på 133 kvadratmeter befinder sig. Her er der tale om et unikt hjem, hvor der er lagt vægt på lækre materialevalg, flotte gulve og masser af lys, hvilket giver en klassisk, nordisk stil med et minimalistisk udtryk.Lejligheden centrerer sig om det åbne køkken-alrum, der prydes af et stort sydvendt lysindfald med kig til Øresund og denne kommende kanal, der vil løbe lige nede foran ejendommen. Køkkenafdelingen udformes med hvide, grebsfrie facader, der sømløst integrerer alle hårde hvidevarer, og I kan glæde jer over vinkøleskabet og køkkenøen, der giver jer ekstra bordplads og mulighed for barstole.Stuen er rummelig og indretningsvenlig, og herfra kan I træde ud på den sydvendte altan, hvor I er sikret masser af sol på de skyfrie sommerdage. På altanen er der plads til at indrette en hyggelig krog med udsigt til vandet og Nordhavns kvarterer. Resten af lejligheden byder på et oplagt soveværelse med adgang til et privat badeværelse, og derudover får I endnu et badeværelse og to værelser, hvor det ene har adgang til en mindre østvendt altan.EJENDOMLejligheden er beliggende i en ejendom fra 2020, hvorfor den fremstår i bedste stand. Til ejendommen er der tilknyttet en fælles gård, hvor I får grøn beplantning, flere siddesteder, hvor snakken nemt kan gå med naboerne, og dejlige solsports.OMRÅDEDer er ikke en finger at sætte på placeringen på Sundkaj, da I bosætter jer lige ud til vandet i Nordhavn. Her er det altså muligt at nyde livet med daglige dyp ved badezonen Sandkaj, kajak- og SUP-ture. Derudover er der kort til Århusgadekvarteret, som er et livligt område med kulturoplevelser, indkøbsmuligheder, detailhandel og spændende spisesteder med udsigt til vandet. Konditaget Lüders lægger op til frisk luft og røde kinder, og hvis I har behov for at komme ind mod byen, ligger Orientkaj Metro under 300 meter fra hoveddøren, hvorfra havnebussen også går….