Sundquistsgade 1, 6400 Sønderborg

6400 sundquistsgade 1 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Herskabelig villa med sjæl, charme og en af byens bedste adresser
På Sundquistsgade 1 finder du en rummelig og stemningsfuld villa fra 1933 – beliggende på én af Sønderborgs mest attraktive adresser, få minutters gang fra strand, lystbådehavn, caféer og byliv. Her får du en ejendom med sjæl, originale detaljer og plads nok til både den store familie, udlejning eller måske Airbnb. Villaen er fuld af smukke originale træk, som vidner om husets historie og kvalitet: stuk og ornamenter, indbyggede skabe med fine udskæringer, terrazzo-gulv og sildebensparket – og i andre rum de klassiske pitch pine-planker. En ejendom med karakter og et enormt potentiale, som med nænsom renovering kan forvandles til en ægte perle.

Når du træder ind i entréen, bliver du straks mødt af den smukke trappe og forstue, hvor de originale detaljer træder flot frem. Herfra er der adgang til de herskabelige tre stuer en suite, som skaber en imponerende ramme for både hverdagsliv og gæster. I stueplan finder du desuden et badeværelse, køkken og to gode værelser – samt udgang til terrassen og den solrige have. På 1. sal fortsætter boligens mange muligheder. Her finder du to stuer, to værelser, badeværelse, toilet og køkken. Fra et af opholdsrummene er der udgang til en stor overdækket terrasse med udsigt over området og Ringriderpladsen – et fantastisk uderum med mange anvendelsesmuligheder. Kælderen er rummelig og funktionel med vaskerum og hele fem disponible rum, hvilket giver rig mulighed for opbevaring, hobbyrum eller værksted. Endelig byder ejendommen på et stort uudnyttet loftrum, hvor fantasien kan få frit spil. Grunden er solrig og ugeneret med en dyb have, hvor solen kan nydes dagen lang. Her er flere terrasser – blandt andet en med perfekt placering til aftensolen – og masser af plads til leg, afslapning og udeliv. Ejendommen ligger i et af Sønderborgs mest eftertragtede kvarterer – i slåbrokafstand til stranden og vinterbadeklubben. Kurhusskoven ligger blot få minutters gang væk, hvor Sønderborg Tennisklub byder på ni baner og to padelbaner. Ved stranden finder du desuden den nyanlagte badebro samt udendørs træningsfaciliteter. På få minutters gåafstand når du også lystbådehavnen, hyggelige restauranter, shoppingmuligheder, caféer, vinbarer og havnemiljøet “Lille Nyhavn”. Alt hvad hjertet kan begære – lige uden for døren.

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sundquistsgade 1, 6400 Sønderborg5.999.000 kr.24.486 kr/㎡ukendte ejerudgifterVillaEnergimærke: EStørrelse: 245 ㎡Grund: 931 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1933

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x