Beskrivelse
Andelsbolig i ét plan med vandkig
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/9 – klik på billede –
I roligt område i udkanten af Stege By, kun et stenkast fra vandet, ligger denne hyggelige andelsbolig. Her er du tæt på Mønshallerne, Stege Skole og Stege Børnehave. Boligen er velindrettet, i et plan og med et skønt kig ud over vandet fra haven.
Boligen rummer: entré, bryggers med klinker, skab og plads til vaskemaskine. Badeværelset er med brus og skabe. Køkkenet er med lyse elementer og mulighed for at have en lille spiseplads. Den lyse stue er med udgang til den lille, hyggelige have samt køkkenet. Den lille have er godt lukket af og nem at holde. Her er også et rummeligt soveværelse med skabe Til boligen hører et udhus.
Boligen er opvarmet med fjernvarme, som er billig i Stege.
Stege By
Stege By er en charmerende 750 år gammel købstad med mange gode butikker: specialforretninger, dagligvarebutikker, hyggelig biograf samt gode spisesteder. Byen summer af liv og er bl.a. berømt for sommerens tirsdagsmarkeder, som afholdes i hele juli måned og i starten af august.
I området lige omkring Stege By finder du endvidere faciliteter som lystbådehavn, badeanstalt, svømme-/ og sportshal, institutioner og offentlig transport, foruden at vi har et rigt foreningsliv med bl.a. fodbold-, løbe-, badminton-, danse- og skydeklub samt yoga- og fitnesscentre.
Og du skal ikke gå eller cykle langt, før du står i helt ugenerte omgivelser med fri adgang til bl.a. fiskeri, badning og strandjagt. Også dyrelivet på Møn er helt exceptionelt bl.a. med masser af fugleliv….