Beskrivelse
Velholdt landejendom med mange muligheder midt i naturen
Drømmer I om at overtage en ejendom, hvor I kan udleve alle jeres drømme, uanset om det er dyrehold, pladskrævende hobbyer eller erhverv? Så bør I se nærmere på denne flot vedligeholdte ejendom uden for Vedde med et hovedhus på 192 m2, fem store udhuse i god stand samt en grund på over to hektar. Samlet set får I udhuse for over 1.000 m2 på grunden, og de er alle utroligt velholdte, hvilket åbner op for et væld af anvendelsesmuligheder. Dertil kommer hovedhuset, som er løbende vedligeholdt. Der er et todelt fyr og solceller, hvilket hjælper med at opvarme boligen på effektiv vis. Jeres kommende hjem har en skøn indretning i halvandet plan, hvor der i stueetagen er tre stuer en suite, som alle er fyldt med naturligt lys grundet de sydvendte vinduer. Mellem stuerne er der store, murede hvælvinger, der på elegant vis bringer opholdsmiljøerne sammen. Videre er der et stort køkken, hvor I kan indrette en spiseplads samt et værelse og et gæstetoilet. På førstesalen finder I soveafsnittet med tre værelser og et badeværelse, mens der i kælderen er et bryggers. Grunden har tidligere været brugt til landbrug, men er siden omlagt til en stor, flot anlagt have. Der er farverige staudebede, nydelige træer og flere hyggelige terrasser, så I altid kan finde et sted at sidde i solen. Græsarealet er enormt og åbner op for, at I kan lade hundene eller dyrehold løbe frit.I bosætter jer omgivet af skovområder og anden smuk natur uden for Vedde. I får rig mulighed for at gå afslappende gåture i området. Når hverdagen melder sig kommer I hurtigt til de omkringliggende byer, uanset om I foretrækker bilen eller offentlig transport, da Vedde St. er inden for gåafstand….