Beskrivelse
Helårsanvendeligt fritidshus 100 meter fra Strøby Ladeplads Strand
Havudsigt, blå himmel og sandstrand karakteriserer landskabet, der omgiver dette formfuldendte fritidshus. Adressen hedder Svalemosevej 81, og her ses ejendommen, som med en kombineret facade af lyst murværk og varmt træ fremtræder som et karakteristisk byggeri af høj kvalitet. Omkring huset er også et anseeligt terrassemiljø, rækværk i håndlavet smedejern og en indkørsel af skiferfliser i brudstykker. Dertil hører en integreret garage.Sandstrand og skovFritidshuset er velplaceret i anden række fra vandet og badestranden, som er yderst børnevenlig med badebro. Ved stranden er der også et stort, græsklædt område med bordbænkesæt og opvoksede træer, der giver skygge på særligt solrige sommerdage. Omgivelserne indbyder til afslapning, og nærmiljøet frister også med den hyggelige Strøby Havn. Videre tilgår man skoven, som fortsætter milevidt langs kysten på Stevns. Stevns-halvøen er i høj grad kendt for sine storslåede naturattraktioner, særligt på Stevns Klint, og ligeledes er seværdigheder såsom Stevnsfortet, Højerup Gamle Kirke og Stevns Fyrcenter værd at besøge. Halvøen er også hjemsted for et væld af smukke slotte og herregårde.Bevæger man sig i stedet mod nordvest langs med Køge Bugt, ankommer man først og fremmest til det populære spisested Restaurant Urten, og dertil når man Køge efter omtrent ti kilometer. Ydermere leder motorvejen til storbyens oplevelser i København, og der er velassorterede indkøbsmuligheder i Strøby Egede.Fortrinligt fritidshusEjendommen toner frem med to sammenhængende gavle, og i kraft af de varme nuancer i facader og belægning emmer huset af sydlandsk feriestemning. Bagom huset ligger haven, som hovedsageligt består af en plan plæne, og fra terrassen af ipétræ kommer udsigten til sin fulde ret. Terrassen modtager også aftensol, og der er rigelig plads til havemøblerne.Inden døre fortsætter den behagelige atmosfære, ligesom havudsigten følger med, idet vældige vinduespartier løfter sløret for den i det store opholdsrum. Køkkenet og stuen forener sig her og præsenterer sig således som husets primære samlingssted. I kraft af det enorme vinduesparti vælter dagslyset ind, og loftet strækker sig næsten fire meter fra gulvet til kip, hvilket forøger rummeligheden betydeligt. Bemærk også HTH-køkkenet, der fremstår flot med naturlige træfronter, såvel som det smukke sildebensparketgulv i egetræ.Fritidshuset råder endvidere over tre værelser og to badeværelser, som er indrettet i særskitle sektioner. Det primære soveværelse har som sådan direkte adgang til et badeværelse. Der gulvvarme overalt, og huset opvarmes med jordvarme.Liebhaver…