Svalevej 8, 9550 Mariager

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot 2-plans villa med gode muligheder!

Åbent hus med tilmeldingskrav 11/8 – klik på billede –

Denne skønne villa centralt placeret i Assens byder på gode muligheder og er beliggende på en skøn hjørnegrund.

Huset rummer i stueplan følgende: Entré, badeværelse, køkken, stue samt et værelse.
På førstesalen rummer huset to gode værelser.

Badeværelset er udført med klinker på både vægge og gulv. Her er et skønt lysindfald, og et hyggeligt badekar.
Køkkenet er dejlig rummeligt og byder desuden på gode opbevaringsmuligheder samt en lille spisekrog.
Stuen er stor og rummer både en spiseafdeing samt en sofaafdeling og et lille kontorhjørne. Pladsen er god udnyttet, og det vælter ind med lys fra de store vinduespartier. Værelset i stueetagen er lyst med masser af skabsplads.

Værelserne på førstesalen er begge store og lyse. Der er både adgang til værelserne fra gangen, men også værelserne imellem.

Tilhørende huset er den skønneste, velholdte have som primært består af græs. Den store, dejlige flisebelagte terrasse er også værd at bemærke, da man her kan sidde i fred og ro og nyde en god kop kaffe.
Der er også en skøn garage på 20m² til huset.

Assens er en dejlig landsby med et trygt lokalsamfund, hvor man har det hele indenfor rækkevidde og 2 minutters gang til busstoppested og byens centrum. Byen indeholder både skole (0-9. klassetrin), pasning, sportshal, indkøbsmuligheder, spejderforening og meget mere. Byen har et trygt og godt foreningsliv med blandt andet idrætshal med blandt andet gymnastikforening, badminton og motionscenter med spinninghold mv. Assens ligger i et smukt naturområde ved dejlig skov og ved Mariagerfjord med kort afstand til Dania og Kongsdal havn med mulighed for at have sin båd og fiske langs fjorden.
Byen ligger kun 10-15 min fra handelsbyerne Mariager og Hadsund. Handelsbyen Hadsund er en dejlig by med masser af muligheder for indkøb af enhver slags og massere af aktiviteter for hele familien. Her kan bl.a. nævnes et velfungerende foreningsliv, svømmehal, flot ny skole (0-10 klassetrin), lystbådehavn, motionscenter, butikscenter, gågade, kulturhus med biograf og meget mere. Byen er i dag bindeledet mellem Kronjylland og Himmerland. Desuden er der fra en stor del af byen udsigt eller let adgang til Danmarks smukkeste fjord – Mariager Fjord. Geografisk ligger Hadsund rigtig godt i forhold til de større byer Hobro, Randers, Aalborg og Århus, der kun er mellem 30 min. til en times kørsel væk. Ydermere er der ikke mere end små 20 min. til en af Danmarks bedste feriebyer, nemlig Øster Hurup der bl.a. byder på subtropisk vandland og en af Danmarks mest børnevenlige badestrande ved Kattegat….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Svalevej 8, 9550 Mariager625.000 kr.6.417 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.269 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 92 ㎡Grund: 1205 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1924