Beskrivelse
Utrolig idyl kombineret med byliv i Vissenbjerg
Det er det bedste fra to verdener, der karakteriserer placeringen af denne ekstraordinære ejendom. Ganske enkelt er det sjældent, at man oplever så naturskøn en oase midt i byen og få minutter fra motorvejen. Omgivet af høje, ranke træer ligger der på Svanevej 27 et træhus med et væld af særlige detaljer. Mellem 2017-2019 blev huset gennemgribende renoveret, og der er ingenlunde gået på kompromis noget sted. Haven matcher til fulde den utrolige stemning, som stedet besidder.Stemning og gennemførte løsningerMan ankommer til en grund indhyllet i grønt. På grunden troner den karakteristiske bolig, der allerede udefra afslører den forrygende karakter. Facaden er i sortmalet træ, og den får selskab af mahognivinduer og -døre, kobbertagrender og et græs-/sedumtag. Udtrykket minder mest af alt om sommerhusidyl, men sat i en veludført ramme, der absolut matcher komforten i en helårsvilla.Det er kun ydervæggene og dele af ellen, der står tilbage fra det oprindelige. Huset er renoveret i en bæredygtig tanke, hvor man ikke har valgt at rive ned og starte forfra, men i stedet tilpasse det, der allerede eksisterede. Der er lavet lystuneller i boligen, som gør, at elektrisk lys først er nødvendigt senere på døgnet, og så har græs-/sedumtaget naturligvis en positiv effekt på biodiversiteten. Detaljegraden er høj, og alle steder har man prioriteret kvalitet.Det kommer blandt andet til udtryk inden døre i kraft af de 40 millimeter tykke fyrretræsplankegulve. Gennemgående er der udvalgt materialer med respekt for husets oprindelse i 1965. Det bemærker man også i væggene, hvor de hvidmalede af dem bliver flankeret af blotlagte mursten og vægge i træ. Huset er med masseovn.Køkkenet er udtænkt på en gennemført måde, hvor krogen er udnyttet med en bred række højskabe, mens kogeøen med en betonbordplade og en gaskogezone er placeret nærmere alrummet, hvilket giver en skøn sammenhæng i rumforløbet. De store vinduespartier i alrummet og den separate stue giver en sublim sammenhæng med udearealet, og udsigten er ganske særlig.Lige uden for stuevinduet ser man skovens fugle, som eksempelvis omfatter flagspætter, kernebidere og spætmejser, og de får selskab af skovens egern. Ved stuen finder man endvidere et grovkøkken. Huset er optimalt udnyttet med en samlet soveafdeling, der byder på tre værelser. Det ene værelse har adgang til et badeværelse med bruseniche en suite. Afslutningsvist rummer villaen et gæstetoilet.Naturen er en del af grundenHaven bakker op om det idylliske udtryk, huset har sat. Dyrelivet og det vilde hegn trækker naturen helt tæt på ejendommen, mens man stadig har bylivets energi og summen i baggrunden takket være placeringen midt i Vissenbjerg. Livet i det fri nyder man på en af terrasserne, der hver især skaber mulighed for en plads i sol eller skygge. En helt speciel detalje er desuden den gamle campingvogn, som er omdannet til en oase med overdækning og terrasse. Campingvognen har indlagt elektricitet, og der er et charmerende retrolook i indretningen. Herved finder man også en bålplads.En utrolig kombinationDet er en særlig oplevelse at have fornemmelsen af et fristed, der minder om sommerhusstemning året rundt, mens man stadig er centralt i byen og har alle goderne helt tæt på. Skoven, naturen og den fantastiske udsigt bliver en daglig ramme omkring hverdagen, der samtidig tilgodeses med gåafstand til skole, busforbindelser og indkøb. I cykelafstand har man adgang til sportsfaciliteter og daginstitution, og så er der kun cirka fem minutter i bil til motorvejen. Der er omtrent 20 minutter i bil til Odense C.Liebhaver…