Beskrivelse
Svend Møllers Vej 6, 9370 Hals
Velindrettet velvære – romantisk fristed blot 200 meter fra badestrand
Velkommen til et romantisk fristed, som emmer af overskud. Her er der lyst og ligetil – velholdt inde som ude, gennemført materialevalg og en lækker indretning bestående af et mix mellem moderne og patina, som skaber den helt rigtige sommerhusstemning.
Skønt køkkenalrum med en god pladsudnyttelse, hvor de store vinduespartier giver et formidabelt lysindfald – herfra kan I trække direkte ud på husets store, flisebelagte solterrasse, hvor tilværelsen udfolder sig i ro og mag fra naboer og vind i den dejlige have – også overdækket, så grilmiddagen også kan nydes ude, selv når duggen er faldet. Lækkert køkken med hvide grebsfrie skabe og en flot massiv bordplade – godt med plads til alverdens skønne sommermåltider, samt opvaskemaskine. Fra køkkenet er der adgang til entré/bryggers med vaskemaskine og opbevaring. Hyggelig spisekrog lige ved det åbne køkken, så både kok og gæst kan samtale over et godt glas. Rummelig og velindrettet stue med udsigt. Småt, men godt badeværelse. Træpaneler på væggene og klinker med elektrisk gulvvarme. Huset har samtidig to gode værelser. På grunden er der også et pænt anneks som med fordel kan give to ekstra sovepladser.
Luft til luft varmepumpe. Nyt tag og loftisolering i 2021 og løbende renoveret – blandt andet køkken og yderbeklædning. Under 4 km til Hals by….