Beskrivelse
Sjældent udbudt liebhaverejendom med strandgrund
Så bliver beliggenheden ganske enkelt ikke bedre. Langt tilbagetrukket fra Svendborgvej på privat vej ligger denne skønne strandvilla, som er bygget i 1991. Grunden på 1935 m2, som har været i familiens eje siden 1935, ligger ugenert direkte til det Sydfynske Øhav med et fantastisk kig til Bjørnø. Ud for grunden er der badebro med stige, som deles med naboen. Her kan man have sin egen båd liggende, uanset om man vil sejle ud til alle øerne, bade, fiske eller blot nyde stilheden. Der er anlagt en skøn terrasse med chausse sten direkte ved vandet, og derudover er der en terrasse mod syd i hele husets bredde, som kan nydes i solskin fra morgen til solnedgang. Den smukke have med stort rhododendron- og rosenbede er designet af havearkitekt.
Boligen på ialt 196 m2 fremstår fantastisk velholdt og er indrettet med de bedste materialer, bl.a. hvide gipslofter med spots, træ- og granitgulve samt Uno Form køkken. Planløsningen er helt ideel til en familie samt til dem, der arbejder hjemmefra. Der er havudsigt gennem de store vinduespartier og terrassedøre fra køkken, spisestue, stue samt masterbedroom med tilhørende marmorbadeværelse. Derudover findes to ekstra værelser, et stort kontor, gæstebadeværelse med brus og kar, bryggers og hovedentre med granitgulve samt dejlig tør vinkælder på 31 m2.
Endvidere er der dobbelt carport, stort isoleret depotrum, drivhus samt køkkenhave med frugttræer.
Ejendommen ligger blot 35 min. kørsel fra motorvejen ved Odense og 1,6 km fra Fåborg centrum, hvor der findes gymnasium, fine indkøbsforhold og kulturudbud, og den henvender sig til den kvalitetsbevidste køber, som ønsker en helt sublim beliggenhed.
#Strandvilla #Strandgrund #1. række #Første række #Havudsigt #Badebro…