Beskrivelse
Villa med masser af charme i første række til Faaborg Fjord
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/12 – klik på billede –
Vågn op til den skønneste panoramaudsigt til Det Sydfynske Øhav, tag en forfriskende dukkert ved stranden lige for enden af haven, og nyd samtidig den lette adgang til alle Faaborgs gode tilbud og faciliteter. Alt det og meget mere kan du glæde dig til, hvis den charmerende strandvilla her på Svendborgvej 136 bliver din, for villaen ligger i første række til Faaborg Fjord, og særligt fra den store, lyse udestue er der et imponerende view ud over vandet.
Ejendommen blev opført i 1914, og den ligger højt placeret i landskabet og godt tilbagetrukket på grunden, som er 1.320 kvadratmeter stor. Baghaven er enkelt anlagt, så fremfor at bruge fritiden på havearbejde kan du se frem til at kunne fokusere på at nyde de smukke omgivelser – for eksempel ved havens bålplads. Foran ejendommen venter en flot forhave, og her er desuden indkørsel til en dobbeltgarage og god plads til ekstra parkering udenfor.
Inden døre kendetegnes boligen af en charmerende atmosfære og et væld af velbevarede, originale detaljer som for eksempel de flotte fyldningsdøre. Foruden udestuen er stueplan indrettet med et spisekøkken og en opholdsstue med brændeovn og charmerende plankegulve. Fra entréen fører en trappe til første sal, der rummer to gode værelser, en stor repos og et brusebadeværelse. I husets kælder er der endnu et toilet, et vaskerum og yderligere to gode ekstrarum. Du får fine muligheder for at sætte dit eget præg på de charmerende rammer, så boligen kommer til at matche præcis dine boligdrømme.
#Strandvilla #1.række #havudsigt #Liebhaver #Øhavet…