Beskrivelse
På Svendborgvej 21 er der ikke det, der ikke spiller. I skal se på en 60er-villa, der er blevet opdatering á to omgange: først stueplan i 08 med tag, vinduer og alt hvad dertil hører og kælderen i 18. Og med en rolig, sydvendt have oveni er der flueben ud for alt, hvad man kunne ønske sig.I skal se på 196 etagemeter, der udfolder sig på stueplan og en kælderetage, der fremstår i virkelig flot boligstandard. Sådan er det ingen sag at indrette hele familien både i de gode værelser foruden disponible rum, hertil med indbygget opbevaring, og de dejlige opholdsarealer, der kommer til at flette jer sammen.Et flot og velekviperet XL Kvik-køkken flyder nemlig videre i flotte stuearealer, der nemt lader jer indrette både spisebord og sofaarrangement – solrigt med gode vinduespartier og tilmed en dør, der leder jer ud i haven. Her går øjet ikke forbi ovenlyset, der virkelig skaber en rumfornemmelse ud over det sædvanlige. Og det store opholdsrum direkte nedenunder understreger i udpræget grad, at I har rig plads at lege med – måske endda en teenageafdeling kan komme på tale? Praktisk fungerer hjemmet også efter alle foreskrifter, hvor I får badeværelse oppe og endnu et toilet nede, og det hele afsluttes af et godt vaskerum, der står i tilsvarende lødige Kvik-kvalitet.Der venter jer en 814 kvadratmeter stor have, som omkredses af hæk mod jeres naboer og mod et rekreativt område mod syd – her inviterer en havelåge jer let ud i det grønne. Solrige terrassearealer i herregårdsfliser tager over, hvor stuen slutter, og hertil er der rig plads til leg på et græsstykke. Alt sammen godt hævet, så udsigten ikke undslipper.Der er ikke en kilometer til nærmeste supermarked, og inden for samme radius finder I desuden både skole, institution og fritidsaktiviteter – det er bare med at snøre skoene eller køre en tur gennem området, så I får en fornemmelse af beliggenheden, der heller ikke er langt fra et godt vejnet og lækre åndehuller, der begynder allerede i baghaven….