Beskrivelse
Familiebolig eller flexbolig i Faaborg nær strand og natur
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/9 – klik på billede –
Det er et rart og på mange måder dejligt hus fra 1930, som vi nu kan udbyde her få hundrede meter fra stranden og cirka et kvarters smuk gåtur fra centrum af Faaborg med alle de attraktioner, som byen byder sig til med. I bor også med kort afstand til sportsfaciliteter som tennis, padel og svømmehal, så det er et attraktivt sted for både jer, der vil skabe en fast og velbeliggende familiebase, og jer der vil nyde livet i smukke omgivelser på jeres fridage ved at benytte huset som flexbolig.
I får 124 kvadratmeter bolig fra 1930, der kan karakteriseres som fin-fin, og som også kan friskes op, så den kommer til at passe til jeres forventninger og krav, hvilket der skulle være mulighed for med tanke på den fornuftige udbudspris. Indretningen er ganske god med to sammenhængende stuer og et værelse i stueplan plus et køkken med spiseplads og adgang til en kælder, hvor I kan have et forrådskammer, som enhver prepper vil misunde jer. Der er også badeværelse og bryggers med udgang til et værksted, der også har egen dør ud. Ovenpå er der tre værelser, et gennemgangsværelse og en repos.
Grunden er på 609 kvadratmeter, og det meste af haven ligger bag huset med gode muligheder for at nyde livet i den opvoksede have med hyggekroge og gode gemmesteder for både store og små i buskene og under frugttræernes grene og blade. I kan også vælge at studse det grønne, hvis I vil give haven et mere kontrolleret look. Og så får I en garage, hvor der en plads til en bil i almindelig størrelse….