Beskrivelse
Stor og velholdt villa med super beliggenhed
Er det landlig idyl, kort afstand til daglige gøremål og masser af velholdte kvadratmeter, der får jeres boligsøgende hjerter til at slå? Så kan dette være boligen for jer. I udkanten af den hyggelige by Kværndrup får I her en hel ideel beliggenhed, hvor tæt naboskab kombineres med en placering, der lover fred og ro. Her vil I nyde godt af en udsigt til marker og træer samt gåafstand til naturskønne områder, som den store og velbenyttede skov Sønderhaven. Samtidigt finder I skole og indkøb under en kilometer fra adressen, ligesom sportshal og boldbaner ligger lige på den anden side af vejen. I Kværndrup vil I altså finde alt det, som I vil få brug for i hverdagen, og skulle I af og til ønske et større udvalg, kan I hurtigt komme til større byer enten via bil eller med tog, hvor I fra Kværndrup Station kan være i Svendborg på under 20 minutter og i Odense på omtrent en halv time. Boligen:Når I først ankommer ved grunden, vil I bemærke et velholdt hus, der har god plads til parkering såvel som en skøn, uforstyrret have. Det er netop dette vil skal se nærmere på, og tager vi jer med forbi indkørslen og igennem den aflukkede garage, vil I kunne glæde jer over en velanlagt, sydvendte terrasse, der vender ud mod haven og giver jer et optimalt sted at nyde de mange solrige timer i sommermånederne. Er vejret knapt så strålende, er der heldigvis også dejligt inden døre, hvor de talrige kvadratmeter opvarmes med en luft-til-vand varmepumpe, der blev indsat blot sidste år. Lad os tage et nærmere kig på selve indretningen. I ledes fra et overdækket indgangsparti ind via en rummelig entré med god plads til sko og jakker, og herfra har I videre adgang til hjemmets fællesrum, der består af et veludstyret spisekøkken, en imponerende hall med spindeltrappe til førstesalen og ikke mindst en stor stue, hvor der ikke er mangel på lys og plads. Hjemmet rummer fem værelser, hvoraf to er placeret i stueplan og tre er placeret på førstesalen. Det ene værelse i stueetagen har egen indgang, mens et af værelserne ovenpå uden problemer kan deles i to, så I har mange muligheder for, hvordan I ønsker at indrette jer og udnytte de mange værelser. Slutteligt byder huset på et praktisk bryggers med vaskefaciliteter samt et funktionelt badeværelse på hver etage. Her har vi altså svært ved at forestille os, at I kommer til at mangle noget….