Beskrivelse
232 kvm velholdt og charmerende villa midt i Vorup
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/5 – klik på billede –
Her får du en skøn villa, med leverum og charme, og med en masse muligheder.
Da huset ligger på skrånende grund, får du nemlig i første omgang et hus i ét plan, men på den anden side, kan du se her er fuld underetage. En del af underetagen ligger endda, så man kan gå direkte ud, og der kan derfor være gode chancer for at inddrage denne del til bolig.
Huset er meget velholdt, og har i sælgers ejertid, fået udskiftet døre, vinduer, tag og tagrender, så disse dele har mange år i sig endnu. Desuden er haven virkelig hyggelig, og der har været fokus på netop, at en stor del af fritiden kan foregå her. Der er små hyggekroge og gode terrasser, så familielivet kan leves her også, og ikke kun inde foran TV eller på Ipad.
Her er desuden masser af parkering. Det er ingen problem at være 5-6 biler på grunden, så du behøves slet ikke parkere ude på vejen.
I huset er der fokus på den dejligt store stue og spisestue. Det er husets hjerte, og det ligger i direkte forbindelse til køkkenet. Et skønt rum, fyldt med dagslys og god atmosfære.
Forældre – soveværelset er et kapitel for sig. Her har man nemlig lavet en hems, og et stort ovenlysvindue, så når man ligger i sin seng, kan man nyde udsigten ind over Randers.
Ved siden af soveværelset, har vi et superfedt og retro badeværelse, med de fineste små klinker på gulvet og mosaik på badekar og brusenichen. Alt sammen i en stil vi ikke ser ofte.
Udover soveværelset, er der yderligere 2 børneværelser i stueplan, men kampen kommer nok til at stå på, hvem der vil bo i de store rum i underetagen.
Her sover sønnike nemlig pt. og der er god plads til at samles på i dette rum til at Game eller til fest.
Der er også gæstetoilet i kælderen som relativt nemt kan laves til badeværelse. Her er desuden vaskerum, og stort opbevaringsrum, og en dejlig stor garage. Garagen går direkte ud til baghaven, og her kunne man sagtens forestille sig at etablere et kæmpe værelse. Det burde være muligt at få godkendt ved at sætte et stort vinduesparti med en dør i, og isolere op til de nye krav.
Som sagt et stort hus, med flere uudnyttede muligheder.
Et virkelig skønt hus i gåafstand til både indkøb, børnehave, skole, rekreative områder – bla. Månedalen og offentlig transport, samt kort afstand til E45. Så er du afhængig af motorvejsnettet, ligger dette hus rigtig godt.
Bestil en uforpligtende fremvisning hos din lokale EDC Mæglergruppen i Assentoft, Det Runde Hus, på 86 49 44 44….